15. etape af tour de france 2023

• Tour de France
• Giro d'Italia
• La Vuelta ciclista a España
• World Championships
• Milano-Sanremo
• Amstel Gold Race
• Tirreno-Adriatico
• Liège-Bastogne-Liège
• Il Lombardia
• La Flèche Wallonne
• Paris - Nice
• Paris-Roubaix
• Volta Ciclista a Catalunya
• Critérium du Dauphiné
• Tour des Flandres
• Gent-Wevelgem in Flanders Fields
• Clásica Ciclista San Sebastián
• UAE Team Emirates
• Arkéa - B&B Hotels
• Astana Qazaqstan Team
• Alpecin-Deceuninck
• Bahrain - Victorious
• BORA - hansgrohe
• Decathlon AG2R La Mondiale Team
• EF Education-EasyPost
• Groupama - FDJ
• INEOS Grenadiers
• Intermarché - Wanty
• Lidl - Trek
• Movistar Team
• Soudal - Quick Step
• Team dsm-firmenich PostNL
• Team Jayco AlUla
• Team Visma | Lease a Bike
• Grand tours
• Top competitors
• Final GC favorites
• Stage profiles
• Riders form
• Countdown to 3 billion pageviews
• Favorite500
• Profile Score
• Stage winners
• All stage profiles
• Race palmares
• Complementary results

Finish photo

• Contribute info
• Contribute results
• Contribute site(s)
• Results - Results
• Info - Info
• Live - Live
• Game - Game
• Stats - Stats
• More - More
•   »  

Sprint | Bluffy (72 km)

Points at finish, kom sprint (1) col de la forclaz de montmin (82.8 km), kom sprint (1) col de la croix fry (124.5 km), kom sprint (3) col des aravis (133.3 km), kom sprint (2) côte des amerands (170.6 km), kom sprint (1) saint-gervais mont-blanc (178.9 km), youth day classification, team day classification, race information.

• Date: 16 July 2023
• Start time: 13:20
• Avg. speed winner: 38.255 km/h
• Race category: ME - Men Elite
• Distance: 179 km
• Points scale: GT.A.Stage
• UCI scale: UCI.WR.GT.A.Stage
• Parcours type:
• ProfileScore: 335
• Vert. meters: 4483
• Departure: Les Gets les Portes du Soleil
• Arrival: Saint-Gervais Mont-Blanc
• Race ranking: 1
• Startlist quality score: 1584
• Won how: 10.8 km solo
• Avg. temperature: 25 °C

Race profile

• Col de la Forclaz de Montmin
• Col de la Croix Fry
• Col des Aravis
• Côte des Amerands
• Saint-Gervais Mont-Blanc

Grand Tours

• Vuelta a España

Major Tours

• Volta a Catalunya
• Tour de Romandie
• Tour de Suisse
• Itzulia Basque Country
• Milano-SanRemo
• Ronde van Vlaanderen

Championships

• European championships

Top classics

• Omloop Het Nieuwsblad
• Strade Bianche
• Gent-Wevelgem
• Dwars door Vlaanderen
• Eschborn-Frankfurt
• San Sebastian
• Bretagne Classic
• GP Montréal

Popular riders

• Tadej Pogačar
• Wout van Aert
• Remco Evenepoel
• Jonas Vingegaard
• Mathieu van der Poel
• Mads Pedersen
• Primoz Roglic
• Demi Vollering
• Lotte Kopecky
• Katarzyna Niewiadoma
• PCS ranking
• UCI World Ranking
• Points per age
• Latest injuries
• Youngest riders
• Grand tour statistics
• Monument classics
• Latest transfers
• Favorite 500
• Points scales
• Profile scores
• Reset password
• Cookie consent

About ProCyclingStats

• Cookie policy
• Contributions
• Pageload 0.0899s

• Ligue des Champions
• Europa League
• Europa Conference League
• Premier League
• JO Paris 2024
• Sports de combat
• Coupe de France
• Trophées des Champions
• Barrages Ligue 1 - Ligue 2
• Barrages Ligue 2 - National
• Championship
• Community Shield
• Carabao Cup
• Supercoupe d'Espagne
• Copa del Rey
• Supercoupe d'Italie
• Coupe d'Italie
• Supercoupe d'Allemagne
• Coupe d'Allemagne
• Liga Portugal
• Supercoupe Portugal
• Coupe du Portugal
• Coupe de la Ligue du Portugal
• Ligue des Champions (F)
• Coupe du Monde (F)
• Coupe du Monde 2022
• Supercoupe d'Europe
• Équipe de France
• Qualifs Coupe du Monde
• Qualifs Euro
• Ligue des Nations
• Copa America
• Matchs amicaux internationaux
• Youth League
• Mondial des Clubs
• Championnat des Pays-Bas
• Scottish Premiership
• Super Lig Turquie
• Jupiler Pro League
• Super League Suisse
• Copa Libertadores
• Copa Sudamericana
• Chinese Super League
• Gallagher Premiership
• Champions Cup
• Challenge Cup
• VI Nations (H)
• VI Nations (F)
• Tests matchs
• Coupe du monde (H/F)
• XV de France
• Super Rugby
• Betclic Elite
• FIBA Ligue des champions
• FIBA Eurocoupe
• Championnats du monde (H/F)
• Championnats d'Europe (H/F)
• Open d'Australie
• Roland Garros
• Coupe Davis
• Rolex Paris Masters
• Masters Indian Wells
• Masters Miami
• Masters Monte-Carlo
• Masters Madrid
• Masters Rome
• Masters Montréal
• Masters Cincinnati
• Masters Shanghai
• Tennis de table
• Tour de France
• Championnats du Monde
• UCI World Tour
• Championnats d'Europe
• Liqui Moly StarLigue
• D1 Féminine
• Championnats de France
• Ligue de diamant
• CEV Ligue des Champions
• Ligue des nations
• Jeux Olympiques
• Sports Extrêmes
• Super Moscato Show
• Rothen s'enflamme
• Intégrale Foot
• RMC Football Show
• RMC Sport Show
• Intégrale Sport
• Les Grandes Gueules du Sport
• Les courses RMC
• Les Paris RMC
• RMC Poker Show
• Double contact
• Story RMC Sport
• Les Courses RMC
• Comparateur
• Chaîne RMC Sport
• Newsletters
• Sport et société
• Devenez annonceur

EN DIRECT - Tour de France: après Vingegaard, Pogacar répond à son tour aux soupçons de dopage

Après vingegaard, pogacar répond à son tour aux soupçons de dopage.

Dans la lignée de Jonas Vingegaard, lui aussi questionné sur le sujet durant le week-end, Tadej Pogacar s’est exprimé ce lundi sur les soupçons de dopage à l’encontre des deux hommes forts de ce Tour de France 2023. Le Slovène assure "comprendre" les questionnements du public, notamment à cause du passé peu glorieux de son sport.

>> La réponse de Pogacar aux soupçons de dopage à lire ici

Pinot veut une étape pour "remercier" le public

Engagé dans son dernier Tour de France, Thibaut Pinot s'est exprimé en conférence de presse lors de la journée de repos, ce mercredi. Il a notamment remercié le public, qu'il voudrait récompenser par une victoire d'étape, dont il s'estime proche.

>> La déclaration d'amour de Pinot au public du Tour de France

"Le public donne beaucoup de frissons, beaucoup d’adrénaline. J’aimerais être plus devant, une victoire avec le public ce serait grandiose, a-t-il avoué. J’espère lui donner ce qu’il me donne, pour l’instant je patiente. J’ai envie de leur dire merci, souvent ils me disent merci Thibaut. Mais la meilleure façon de les remercier c’est de gagner des étapes."

Où Vingegaard et Pogacar vont-ils se jouer la victoire finale dans la dernière semaine ?

Après une ultime étape de repos ce lundi, Jonas Vingegaard et Tadej Pogacar n’ont plus que la troisième semaine pour se départager au classement général du Tour de France. Dans cette dernière ligne droite, trois étapes s’annoncent décisives.

>> Le programme de la troisième semaine du Tour de France, avec trois étapes-clefs, est ici

Vingegaard répond aux insinuations de dopage

Interrogé sur le dopage, Jonas Vingegaard a assuré qu'il ne prenait "rien", tout en estimant "bien" de se montrer sceptique face aux performances des meilleurs dans le Tour de France:

"Oui je comprends tout à fait les questionnements à ce sujet à cause du passé de notre sport. C'est même bien d'être sceptique car sinon cela se reproduira. Tout ce que je peux dire, c'est que je ne prends rien", a assuré le maillot jaune.

>>> le papier complet et toutes les déclarations de Vingegaard à retrouver ici

Vasseur: "Ça nous annonce une dernière semaine totalement folle"

"Je pense que le final n'était pas suffisamment difficile pour créer des écarts, estime pour RMC Cédric Vasseur sur le duel Vingegaard-Pogacar. Le Tour va se jouer sur trois grands rendez-vous: le contre-la-montre, le col de la Loze avec l'arrivée à Courchevel et Le Markstein. Ce sont ces trois moments qui permettront au plus fort des deux de mettre l'autre en difficulté. Les autres étapes seront pour les sprinteurs ou les baroudeurs. Pogacar a envie mais Vingegaard ne montre aucun signe de faiblesse. Au niveau des deux équipes, ça se vaut plus ou moins. Un jour, c'est Jumbo-Visma qui est un peu plus fort, un autre jour c'est UAE. Ça nous annonce une dernière semaine totalement folle".

"Je regarde ce qui se passe, c'est aussi en observant les grandes équipes qu'on progresse, ajoute le directeur sportif de Cofidis. Dès que Pogacar et Vingegaard accélèrent, ils sont au-dessus du lot, il n'y a pas grand-chose à faire. Adam Yates est peut-être le troisième, Jai Hindley a pété aujourd'hui... Je crains vraiment pour les étapes de Courchevel et du Markstein leur envie d'aller chercher la gagne du Tour. Et pour mettre l'autre en difficulté, on ne peut pas faire un tempo tranquille. Il faut durcir la course et quand un peloton fait ça, l'échappée ne prend pas d'avance".

Vasseur: "Martin répond présent"

"Il répond présent, savoure le directeur sportif de Cofidis Cédric Vasseur à propos de Guillaume Martin, au micro de RMC. Sa force, c'est l'endurance. Il a fait preuve d'intelligence en utilisant la même stratégie qu'hier et celle qui a marché les années précédentes en se glissant dans l'échappée. Il fait encore un beau rapproché au général. Il intègre le top 10, il reste une semaine, on peut encore compter sur Guillaume et améliorer ce résultat."

"On vit un Tour de rêve, on est toujours dans les mouvements de course, poursuit-il au sujet de la course de son équipe, qui compte déjà deux victoires d'étape. Pourquoi pas une troisième victoire et améliorer ce top 10?"

Gaudu: "l'équipe m'a encore sorti du pétrin"

"Le bilan et plutôt bon, même si je ne sais pas ce qu’il s’est passé en début de course, dit Gaudu au micro de France 2. Je n’étais pas bien, l’équipe m’a encore sorti du pétrin, surtout Kevin (Geniets). J’ai senti, quand on avait passé Megève, que ça tournait bien. J’ai essayé d’être dans l’chapée, on a réussi à mettre Thibaut devant, j’imagine qu’il a tout donné. On essaye des choses".

Ciccone récupère le maillot à pois

L'Italien est à égalité de points avec Neilson Powless au classement de la montagne, grâce à sa nouvelle échappée du jour.

Les mots de Burgaudeau, 3e de l'étape

"J’en ai pris une bonne hier, j’étais un peu touché à l’ischio, rappelle le coureur français. J’ai bien dormi cette nuit, ce sont juste des plaies. Il n’est pas trop abîmé, le bonhomme. Je suis content parce que j’ai tout donné, le plus forts étaient devant. Je suis très content de faire 3e sur une étape aussi dure".

La réaction de Vingegaard

"C’est un match nul, personne n’a réussi à prendre de temps, rappelle Jonas Vingegaard à l'arrivée. C’était une belle journée, mais dure aussi avec cette chute très lourde où trois équipiers sont allés à terre. J’espère que tout le monde va bien se remettre".

"Je vais me concentrer sur ce j’ai à faire, ajoute-t-il sur la journée de repos ce lundi. Je vais me reposer, ma famille sera présente. Je suis très impatient. Je vais aller reconnaitre le parcours, je l’ai déjà vu en mai, et le ferai probablement aussi mardi matin. Le chrono sera très court, j’aime les contre-la-montre courts comme ça".

Pogacar: "le chrono me correspond bien"

"Sur le contre-la-montre, je crois qu’il y aura des écarts, déclare Tadej Pogacar sur France 2. Il y a l’étape le lendemain où est l'une des ascensions les plus dures du monde (le col de La Loze). Mardi et mercredi seront décisifs. La 20e étape peut aussi faire la différence. J’ai fait une reconnaissance du chrono, j’ai beaucoup aimé le parcours. Ça me correspond bien, demain on y retournera, pour peaufiner les derniers détails. Je suis impatient d’y être".

Poels: "je n'y crois pas"

"C’est incroyable, témoigne Poels au micro de FranceTV. C’est mon 10e Tour, quand on est petit on y rêve. Je n’y crois pas. Quand j’ai vu quand Van Aert partir, je me suis dit qu’on ne doit pas le laisser partir. On était deux (de l’équipe dans l’échappée), on a pu jouer tactiquement. Ça s’est bien passé. Gagner, c’est toujours formidable, on devient coureur pour gagner. Il faut en profiter, surtout sur le tour. Je suis extrêmement fier".

Gaudu et Martin dans le top 10 du général

David Gaudu, qui a finalement bien tenu, gagne un rang et se classe maintenant 9e du général. Il devance Guillaume Martin (10e), qui profite de sa présence dans l'échappée du jour pour progresser de deux places.

Belle opération pour Adam Yates

Impressionnnant dans la montée finale, le coéquipier de Tadej Pogacar double Jai Hindley pour la 4e place et revient à 19 secondes de Carlos Rodriguez (3e). Ce Tour de France offre du suspense à tous les étages.

Le top 5 de l'étape

1. Wout Poels 2. Wout van Aert, à 2'08 3. Mathieu BUrgaudeau, à 3' 4. Lawson Craddock, à 3'10 5. Mikel Landa, à 3'14

Pas de changement au général

Pogacar et Vingegaard franchissent la ligne ensemble malgré de nouvelles tentatives dans les derniers mètres. Le maillot jaune conserve 10 secondes d'avance au général sur le Slovène.

Pogacar attaque !

Le maillot blanc place enfin une accélération mais Vingegaard reste dans la roue à moins d'un kilomètre du sommet. Rodriguez, qui emmenait les deux coureurs, ne tient pas.

VICTOIRE DE POELS !

Superbe victoire en solitaire du Néerlandais à Saint-Gervais-Mont-Blanc, sa première en grand tour à 35 ans! Van Aert prend la deuxième place de l'étape, plus de 2 minutes derrière, devant Burgaudeau.

Yates s'envole !

Le coéquipier de Pogacar accélère finalement en solitaire! Pogacar et Vingegaard s'observent toujours.

1 km: Poels sous la flamme rouge

1'43 d'avance sur Van Aert pour l'homme de tête qui va s'imposer dans quelques instants! Burgaudeau est désormais seul en 3e position.

2 km: Pogacar fait rouler Yates

Ils ne sont plus que trois dans le groupe maillot jaune. L'accélération de Pogacar ne devrait pas tarder...

3 km: Hindley distancé

Alors que les coéquipiers de Pogacar continuent de rouler très fort, le 4e du général perd du terrain. Le podium final s'éloigne pour l'Australien.

4 km: attaque de Rodriguez

Le 3e du classement général prend ses distances avec le peloton. Il ne compte qu'une seconde d'avance sur Jai Hindley.

4 km: Poels s'envole

Le Néerlandais compte désormais 50 secondes d'avance sur Van Aert et 1'12 sur Soler. Il est bien parti pour aller remporter cette 15e étape.

5 km: le groupe maillot jaune très réduit

Une quinzaine de coureurs composent le groupe maillot jaune, qui pourrait encore accélérer. Pour rappel, seules 10 secondes séparent Vingegaard de Pogacar au classement général.

6 km: Poels dans la dernière ascension

Toujours 25 secondes d'avance pour l'homme de tête sur Van Aert et Soler. Les poursuivants ont plus de 2 minutes de retard.

8 km: Poels au sommet

L'homme de tête franchit la côte des Amerands avec 34 secondes d'avance sur le duo Soler-Van Aert. Les poursuivants sont à 1'52, le groupe maillot jaune à 7'26.

8km : Pinot et Martin encore là

Dans un groupe de poursuivants qui a explosé, les deux Français sont toujours présents et ont repris Barguil. Pendant ce temps, les grandes opérations se préparent dans le peloton.

9km: cassure dans le peloton

Gaudu et Simon Yates sont présent dans un second échelon. Les Jumbo-Visma roulent fort à l'avant pour tenter de creuser l'écart.

9 km: Poels dans le viseur de Soler

L'homme de tête compte moins de 20 secondes d'avance sur Soler, qui a distancé Van Aert. Barguil anticipe dans le groupe de contre, qui semble un peu loin pour se jouer la victoire d'étape.

10 km: Buchmann à terre

13e du classement général, le champion d'Allemagne est tombé dans la descente. Il va devoir faire un effort pour revenir dans le groupe maillot jaune.

10 km: Poels part en solitaire

Énorme accélération de Wout Poels dans le début de la montée pour faire la différence sur Wout Van Aert, au moment où Marc Soler revenait.

11 km: c'est parti pour la côte des Amerands

Van Aert et Poels commencent l'avant-dernière montée du jour avec quelques secondes d'avance sur Soler. Houle est sorti du groupe de poursuivants, pointé à 1'32, où Martin est de retour.

13 km: Martin part à la faute

Le Français a tiré tout droit dans un virage en descente. Il a toutefois évité la chute et pu repartir rapidement.

14 km: Soler perd quelques longueurs

Le coureur espagnol n'est pas à son aise dans la descente en tête de course. Il lâche quelques secondes sur Van Aert et Poels.

17 km: le programme du final

Après la côte des Amerands (2e catégorie, 2,7km à 10,9%), les coureurs escamoteront l'ascension finale de Saint-Gervais-Mont-Blanc (1ère catégorie, 7km à 7,7%).

23 km: dernière descente du jour

Les hommes de tête vont entamer une descente dans quelques minutes, avec une avance de 1'10 sur les poursuivants et de 7'17 sur le peloton. La route ne fera ensuite que s'élever pour les deux dernières montées du jour.

27 km: une minute d'avance

Van Aert, Poels, et Soler ont désormais plus d'une minute d'avance sur le groupe de poursuivants, qui a récupéré quelques coureurs.

31 km: composition du groupe de poursuivants

Pinot (Gorupama-FDJ), Landa (Bahrain Victorious), Ciccone, Skjelmose (Lidl-Trek), Martin (Cofidis), Aranburu (Movistar), Houle (Israel-PremierTech), Craddock (Jayco-AlUla), Barguil, Guglielmi (Arkéa-Samsic) et Burgaudeau (TotalEnergies) sont pointés à 45 secondes du trio de tête.

33 km: le trio de tête creuse

Van Aert, Poels, et Soler comptent désormais plus de 30 secondes sur le groupe de contre-attaque. Ils sont actuellement sur une partie de plat, avant une nouvelle descente qui précèdera les deux dernières ascensions.

36 km: grosse chute de Neilands !

Le coureur letton, présent en tête de course, est au sol après avoir tenté de prendre un bidon en descente. Il semble assez sonné.

37 km: le point sur la course

Dans la descente, Van Aert, Poels, Neilands et Soler comptent 20 secondes d'avance sur un groupe composé notamment de Pinot, Martin et Barguil. Le peloton est à 6'22.

40 km: Van Aert ouvre la route

Le coureur belge tente de faire la descente et prend quelques longueurs d'avance sur trois coureurs, qui précèdent le groupe de poursuivants.

43 km: chute dans l'échappée

Uran et Hamilton sont partis à la faute dans la descente du col des Aravis. Ils peuvent se relever et repartir rapidement.

44 km: Gaudu résiste

Décroché du peloton dans le col précédent, le 10e du classement général est de nouveau présent dans le groupe maillot jaune, composé de 29 coureurs.

45 km: la poursuite désorganisée

Alors que Soler a passé le sommet du col des Aravis en tête, il est désormais suivi par Van Aert et Poels qui sont sortis du groupe des poursuivants. Le peloton est toujours à 6 minutes.

48 km: attaque de Soler

Le coéquipier de Tadej Pogacar accélère en tête de course, à 2 kilomètres du sommet. Plusieurs coureurs sont lâchés dans le groupe de poursuivants, où Van Aert change aussi de rythme.

50 km: la tête de course déjà dans un autre col

Le col de Aravis (3e catégorie, 4,4km à 5,8% de moyenne) est emprunté par les échappés.

54 km: Ciccone passe en tête

L'Italien marque 10 points au sommet du col de Croix Fry et devance Van Aert et Uran. Il revient provisoirement à égalité avec le maillot à pois (58 pts). Le peloton est pointé à 6'18. Un groupe avec Alaphippe est toujours intercalé.

55 km: Costa repris

Le groupe de poursuivants parvient à revenir sur l'homme de tête. On retrouve désormais une dizaine de coureurs à l'avant dont Martin, Pinot, Van Aert ou Ciccone. Le peloton est à 6'30.

56 km: Gaudu lâché

Accompagné par Geniets, Gaudu ne parvient désormais plus à suivre le rythme du groupe maillot jaune. Le Français pourrait perdre gros aujourd'hui, même s'il reste encore à distance respectable.

57 km: les poursuivants se rapprochent

20 secondes séparent désormais Rui Costa du groupe de contre, où ne figure plus Van der Poel. Le sommet est à moins de 3 kilomètres.

58 km: Gaudu en difficulté

Alor qu'il restera encore trois ascensions au sommet de la col de la Croix Fry, David Gaudu est présent à l'arrière du peloton. Il pointe à la 10e place du classement général.

59 km: Barguil à l'aise

Le Français place un gros relais à 5km du sommet. Ce groupe de poursuivant, qui reprend Haller, n'est plus qu'à 37 secondes de Costa.

60 km: Haller lâche prise

Le coureur allemand ne parvient logiquement plus à tenir la roue de Rui Costa, qui ouvre désormais la route. Les rescapés de l'échappée pointent à 46 secondes.

62 km: Costa revient sur Haller

Le Portugais recolle à l'homme de tête quelques instants après s'être extirpé du groupe de poursuivants. Ce duo compte 36 secondes sur le reste de l'échappée et 7'29 sur le peloton.

63 km: l'échappée explose

Le groupe de poursuivants perd de nombreux coureurs depuis le début de l'ascension. Ils ne sont plus qu'une dizaine.

64 km: Costa en contre

À 10 kilomètres du sommet, Rui Costa s'échappe du groupe des poursuivants, à la poursuite de Marco Haller. Son accélération n'est pas suivie pour le moment.

65 km: Haller creuse

L'homme de tête est désormais pointé avec une avance de 47 secondes au moment d'entamer le col. L'écart avec le peloton repasse au-dessus des 7 minutes.

70 km: le col de la Croix Fry en approche

La deuxième ascension du jour (11,3km à 7%), également classée en 1ère catégorie, se présentera après une courte descente.

73 km: Haller prend les devants

Le coureur de la Bora-Hansgrohe compte 23 secondes d'avance sur ses poursuivants dans une nouvelle partie montante. Le peloton est à 6'27.

77 km: 7 Français en tête

37 coureurs sont présents en tête de la course. Les Français Le Gac, Pinot, Alaphilippe, Martin, Barguil, Guglielmi et Burgaudeau. Ils sont à un peu moins d'une minute de peloton. Actuellement, c'est Van der Poel qui est devant dans ce groupe de tête.

79 km: problème pour Coquard

À noter que Bryan Coquard (Cofidis) roule avec un cintre cassé. Une voiture lui a finalement permis de remplacer son vélo et peut reprendre normalement la course.

85 km: deux groupes reformés

Les poursuivants vienennt de rejoindre le duo de tête. Le peloton est à plus de 8 minutes de ce groupe.

87 km: Lutsenko se fait peur

Du changement devant avec Lutsenko qui compte 6 secondes de retard sur Alaphilippe. Le coureur d'Astana réussit à revenir au contact du Français, mais se fait peur.

93 km: Résultats du Col de la Forclaz de Montmin

1er: Lutsenko - 10 points 2e: Alaphilippe- 8 points 3e: Ciccone - 6 points 4e: Powless - 4 points 5e: Van Aert - 2 points 6e: Pinot - 1 point

93 km: Lustenko en tête au sommet

Lustenko est en tête au sommet du Col de la Forclaz de Montmin, suivi par Alaphilippe. Ils sont suivis par Ciccone parvenu à surprendre Powless avec une attaque.

97 km: Lutsenko dépasse Alaphilippe

Longtemps en tête, Alaphilippe est désormais devancé par Lutsenko. Il arrive encore à rester à son contact.

98 km: Petit loin derrière le peloton

Situé à 5 minutes du peloton, Adrien Petit vient d'entamer la montée du Col de la Forclaz de Montmin.

99 km: le peloton toujours éloigné

L'écart avec le peloton est toujours considérable (8min 40). Alaphilippe et Lutsenko sont toujours dans le viseir des 36 poursuivants qui sont à 32 secondes.

100 km: Classement du sprint

1er: Alaphilippe - 20 points 2e: Lutsenko - 17 points 3e: Abrahamsen - 15 points 4e: Konrad - 13 points 5e: Van der Poel - 11 points 6e: Politt - 10 points 7e: Pinot - 9 points 8e: Traeen - 8 points 9e: Woods - 7 points 10e: Ciccone - 6 points 11e : Fraile - 5 points 12e. Amador - 4 points 13e. Uran - 3 points 14e. Cort - 2 points 15e. Mezgec : 1 point

105 km: Alaphilippe en tête au sprint intermédiaire à Bluffy

Alaphilippe en tête au sprint intermédiaire à Bluffy. Il est suivi de près par Lutsenko. Le Français prend les 20 points, pour son poursuivant c'est 17 points. Abrahamsen en prend 15.

108 km: le Col de la Forclaz de Montmin en vue

Les coureurs sont désormais à 5 km du Col de la Forclaz de Montmin.

109 km: Martin bien placé

Dans les poursuivants, c'est actuellement le Français Martin qui est le mieux positionné. L'écart avec la tête de la course se réduit et est à 35 secondes.

114 km: les poursuivants peinent à rattraper Alaphlippe et Lutsenko

Ils sont désormais 35 coureurs à poursuive le groupe de tête. Pinot, Van Aert et Van der Poel ont font toujours partie. Les Français Peters, Martin, Barguil, Guglielmi et Burgeaudeau sont dans ce groupe qui peine cependant à rattraper le duo de tête qui aura bientot une minute d'écart. Le peloton est à plus de 4 minutes des poursuivants.

117 km: des nouvelles de Kuss et Van Hooydonck

Plus de peur que de mal pour Kuss qui est dans le peloton. Van Hooydonck est lui à l'arrière.

118 km: bel écart entre la tête et le peloton

Le groupe de tête et les pousuivants compte désormais plus de deux minutes d'écart avec le peloton.

119 km: Lutsenko et Alaphilippe en tête

Malgré cette chute, le duo en tête Lutsenko et Alaphilippe compte 35 secondes d'avance sue les poursuivants et plus d'1min 40 sur le peloton. Le Col de la Forclaz de Montmin n'est plus si loin.

126 km: Grosse chute dans le peloton causée par un spectateur

Chute massive dans le peloton. Elle a été causée par la main d'un spectateur qui a heurté Sepp Kuss (Jumbo-Visma). Dans sa chute, l'Américain a entraîné une dizaine de coureurs. Parmi eux: Girmay, Bernal, Gogl, Vermaerke et Van Hooydonck (Jumbo-Visma). Tous les coureurs ont repris la course, même si ce dernier paraissait touché.

132 km: les poursuivants ont du retard

Van der Poel et Van Aert font toujours partie du groupe de poursuivants. Toujours accompagnés par Pinot, Barguil, Burgaudeau et Powless notamment. Ils sont à 25 secondes d'Alaphilippe et Lutsenko.

136 km: Alaphilippe prend de l'avance

Alaphilippe (Soudal Quick-Step) et Lutsenko (Astana Qazaqstan Team) prennent leur distance et constituent désormais le groupe de tête dans la fin de ce col des Fleuries.

138 km: quatre Français devant

Il y a actuellement 26 coureurs dans l'échappée. Parmi eux quelques Français comme Pinot, Alaphilippe, Barguil et Burgaudeau. L'écart avec le peloton est de 24 secondes.

142 km: Van Aert rejoint la tête de la course

Un peu de changement à l'avant. Van Aert et Soler rejoignent Alaphilippe et Politt. L'écart avec le peloton est faible avec seulement 9 secondes. Encore 3 km d'ascencion du col. Rappelons que cette pente ne rapporte pas de points pour le classement des grimpeurs.

144 km: Alaphilippe rejoint Politt

Politt vient d'être rattrapé notamment par Alaphilippe, Lutsenko et Paret-Peintre. Le groupe de tête a un écart de 15 secondes avec le peloton.

147 km: Politt prend les devants

Au tour de l'Allemand Politt de prendre de vitesse le peloton avec 25 secondesd d'écart. Derrière, le coureur Patrik Conrad ( Bora–Hansgrohe) a connu un petit souci avec son vélo, mais a pu reprendre.

149 km: les instructions d'Uno-X Pro Cycling Team

L'équipe d'Uno-X Pro Cycling Team invite ses coureurs à suivre attentivement le groupe.

151 km: le groupe de tête rejoint par le peloton

Malgré une quinzaine de secondes d'avance pendant quelques km, le peloton est finalement parvenu à rejoindre le groupe de tête. Une des prmières pente de l'étape sera bientôt en vue.

161km: le peloton n'est plus divisé

Le peloton n'est désormais plus divisé. Le groupe de tête est notamment occupé par 9 coureurs, notamment Turgis, Van der Poel, Kung et Powless. L'écart avec le peloton est de 11 secondes.

167 km - Gros rythme en ce début d'étape, peloton coupé en deux

Les Lidl-Trek cherchent à créer une cassure au sein du peloton, qui se scinde en deux. Dans le premier groupe, on retrouve les principaux favoris, hormis Pello Bilbao, Egal Bernal ou Warren Barguil, piégés, tout comme les coéquipiers de Vingegaard et Pogacar (Soler, Kuss, Kelderman). Le deuxième groupe accuse 23" de retard.

Le peloton relativise après l'incident des motos de la veille

Avant le départ de la 15e étape, les coureurs et les directeurs sportifs ont été interrogé sur le rôle des motos.

"Les motos, on est bien content de les trouver pour écarter le public quand il y a trop de monde. Sans elles, ce serait très compliqué. Si elle n'est pas là c'est peut être le public qui l'empêché de passer. Je n'ai pas vu grand chose de faussé. Les motos sont plus protectrices que perturbantes", confie Marc Madiot, le manager de la Groupama-FDJ.

De son côté, Julien Jurdie est "étonné par le nombre de spectateurs dans le bord de la route", notamment dans les montées. "La foule plus les véhicules peuvent vite rendre la situation compliquée. Je pense que la moto est gênée et l'anticipation pas bonne mais c'est compliqué de gérer cette foule. Mettre des barrières. La course n'a pas été faussée. Vingegaard avait la capacité à accompagner Pogacar même s'il aurait pu gagner les bonifications."

Propos recueillis par Valentin Jamin

176 km - Kévin Geniets y va

Au tour du Luxembourgeois de la Groupama de placer une accélération. Il prend quelques mètres d'avance, avant d'être repris. L'échappée ne s'est pas encore formée.

177 km - Accélération de Van der Poel

Le coureur Alpecin-Deceuninck est le premier à sortir du peloton. Il est accompagné de six coureurs, dont Ben O'Connor (AG2R) et Giulio Ciccone. Mais le peloton revient.

179 km - Le kilomètre 0, la 15e étape est lancée !

Première partie de course avec 24 kilomètres de plat, avant de voir la route s'élever petit à petit pour les 158 coureurs encore en lice.

C'est parti pour le départ fictif

Le peloton quitte actuellement la station des Gets en convoi en direction du lieu de départ réel, situé à 11,6 kilomètres du rassemblement.

Daniel Martinez ne prend pas le départ

Le coureur colombien Daniel Martinez (Ineos-Grenadiers), qui a chuté hier en début d'étape, ne prendra pas le départ en raison de soupçon de commotion cérébrale. "Dani respectera désormais les protocoles de récupération des commotions cérébrales de l'équipe, avant d'être autorisé à courir à nouveau", indique la formation britannique, qui avait déjà perdu Ben Turner lors de la 13e étape.

Comment les motards sont encadrés sur la course ?

Depuis vingt ans, Marc Compe, dit "Marco", est le chauffard de la moto RMC durant le Tour de France. Après ce qui s’est passé samedi lors de la 14e étape, lorsqu’une attaque de Tadej Pogacar a été freinée par des motos, il nous explique son rôle et l’importance de la sécurité pendant les étapes.

>> Lire l'interview ici

L'enfer de la montagne raconté par les coureurs

Avec cinq nouvelles difficultés répertoriées, cette journée de dimanche s'annonce usante pour une partie du peloton. Car étape de montagne rime souvent avec stress intense et souffrance extrême.

>> Notre papier sur le calvaire des coureurs lors des étapes de montagne

Le profil de la 15e étape

Le départ fictif de cette 15e étape est programmé à 13h05. L'arrivée des coureurs devraient être assez tardive et ne pas se produire avant 18h: les prévisions prévoient 18h17 pour les premiers concurrents , selon un calcul basé sur une moyenne de 36 km/h.

La grosse colère d'Adam Hansen après l'épisode des motos dans la montée du col de Joux-Plane

Ancien coureur cycliste, retraité depuis 2020, Adam Hansen n'a rien manqué de la 14e étape du Tour de France entre Annemasse et Morzine. L'Australien, désormais président du CPA (Cyclistes Professionnels Associés), a dénoncé les agissements des motos dans la montée du col de Joux-Plane, lorsque Tadej Pogacar a été contraint de couper son effort alors qu'il attaquait Jonas Vingegaard dans la dernière difficulté du jour.

"Les motos ont toujours influencé la course, et aujourd'hui, elles ont volé des secondes, a-t-il écrit sur Twitter, avant de développer. Quand Pogacar était devant, il y a l'avantage des motos. Ce n'est pas sa faute, c'est la faute des motos. Peu de gens connaissent cet avantage. Mais quand une moto bloque clairement un coureur et change le résultat. C'est alors qu'on le voit vraiment. C'est un bon exemple pour faire un changement. Comme je l'ai dit, malheureusement nous avons besoin d'un exemple pour faire un changement [...] Chaque coureur doit être traité de manière égale."

Plus d'informations ici.

RMC 100% Tour, la radio digitale du Tour de France

Retrouvez 100% Tour sur la radio digitale RMC ! Dès 12h, autour de Flora Moussy, Simon Dutin ou François Pinet, Ludovic Duchesne, Yohan Bredow et Pierre Ammiche reviendront sur les faits marquants de l’étape de la veille et présenteront les enjeux de l’étape du jour. Et pour les accompagner, un consultant de choix : Jérôme Pineau, membre de la Dream Team RMC et treize Tour de France au compteur en tant que coureur.

Ne ratez rien de l’étape du jour diffusée en intégralité. Une fois la ligne franchie, les auditeurs prennent les commandes dans une libre antenne avant d’écouter toutes les réactions des acteurs du jour.

>> Pour écouter la radio RMC 100% Tour, c'est en cliquant ici

Bonjour à tous et bienvenue dans le live de la 15e étape du Tour de France

15e étape du Tour de France 2023 ce dimanche, entre Les Gets et Saint-Gervais. Le départ fictif sera donné 13h05 pour une arrivée prévue après 18h00. Il s'agira une nouvelle fois d'une journée de montagne , avec deux cols de première catégorie. 179 km de souffrance avant la journée de repos lundi.

Le tracé est parfait pour assister à un nouveau duel entre Jonas Vingegaard , toujours maillot jaune, et Tadej Pogacar , qui ne pointe qu'à dix secondes au classement général. Samedi dans le col de Joux Plane , les deux hommes ont livré une bataille d'anthologie, avec une polémique sur une attaque avortée du Slovène à cause d'une moto .

La 15e étape du Tour de France 2023 est à suivre en TV Sur France Télévisions, en radio sur RMC et sur notre radio digitale RMC 100% Tour . A suivre aussi sur notre site RMC Sport .

Dopage: trois nageurs chinois déjà contrôlés positifs par l'antidopage avant l'affaire de 2021

Cyclisme: miguel angel lopez suspendu quatre ans pour dopage, athlétisme: le perchiste et champion olympique, thiago braz, suspendu pour dopage et privé des jo de paris 2024, jonas vingegaard, david gaudu, thibaut pinot, top articles.

Euro 2024: le scénario catastrophe qui éliminerait les Bleus dès la phase de poules

France-pays-bas: "du football de merde", un ancien international néerlandais dézingue le jeu proposé par deschamps et koeman, france-pays-bas: pourquoi le but de xavi simons était valable, selon l'ancien arbitre stéphane lannoy, droits tv: inquiétude des présidents, échanges vifs avec cvc, présentation de la chaîne 100% ligue 1… les coulisses d’un ca brûlant à la lfp, kylian mbappé met en demeure le psg, qui préfère tranquilliser et affirme que les discussions se poursuivent.

Pays-Bas-France: cas Mbappé, fuites et vestiaire non fermé... les coulisses de la préparation des Bleus

Tour de France 2023 Route stage 15: Les Gets - Saint-Gervais Mont-Blanc

It’s been seven years since Le Tour last visited the ski resort in the shadow of Mont Blanc. The finish climb kicks in hard after moving through Saint-Gervais. The first kilometres go up an unforgiving 12.9% before the route continues to climb at double digits for 1.7 kilometres. In fact this section is called the Côte de Amerands. The route then levels out for a bit, only to return to climb for 7.2 kilometres at 7.7%.

The race opens in Les Gets, a village in the Portes du Soleil ski area, and following a series of unclassified climbs – which should inspire a furious battle for the breakaway – the real uphill action begins after 75 kilometres on the Col de la Forclaz de Montmin. The 7.2 kilometres climb at 7.3% foreshadows what the race has in store in the second half.

The downhill and the unclassified Col du Marais precede two ascents in a row. Within a 10 kilometres frame the riders are to crest the Col de la Croix Fry (11.3 kilometres at 7%) and Col des Aravis (4.4 kilometres at 5.8%) before a rolling uphill of some 10 kilometres leads to Megève. The riders then fly down to Domancy for the brutal kick up on the Côte des Amerands and, subsequently, the ascent to the line.

The stage winner in Saint-Gervais Mont-Blanc succeeds Thierry Claveyrolat (1990), Rolf Jaermann (1992), and Romain Bardet (2016). The Frenchman attacked seven years ago from the lead group with 3 kilometres to go. In rainy conditions, he soloed to triumph and the second place on GC behind Chris Froome. Which was – two days later – also his spot on the final podium.

The first three riders on the line gain time bonuses of 10, 6 and 4 seconds.

Ride the route yourself? Download GPX stage 15 2023 Tour de France.

Another interesting read: results 15th stage 2023 Tour de France.

Tour de France 2023 stage 15: routes, profiles, more

Click on the images to zoom

Is this the 100% confirmed route?

The confirmed routes will be published in the last month before the race. Usually there are some tweaks.

Resultater fra 15. etape af Tour de France 2023. Vingegaard fortsat i gult

Danske Jonas Vingegaard er også i Tour de Frances gule førertrøje, når 16. etape skal køres tirsdag som en enkeltstart.

Wout Poels fra Bahrain -Victoriois vandt 15. Etape, der blev kørt fra Les Gets les Portes du Soleil til Saint-Gervais Mont-Blanc over 179 km.

Pogacar og Vingegaard kom sammen til mål som henholdsvis nr. 16 og 17. Mattias Skjelmose blev nr. otte.

Det var 35-årige Poels første etapesejr i Tour de France.

Giuro Ciccone fra Lidl-Trek har overtaget bjergtrøjen. Ciccone har nu 58 point. Nelson Powless har 58 point og Jonas Vingegaard 54 point.

Results powered by FirstCycling.com

• Resultater fra 14. etape af Tour de France 2023. Vingegaard fortsat i gult
• Dansk EM-fjerdeplads i parløb

Du vil måske også kunne lide

Tour de France overvejer at ændre dansk startdato

Det næsthurtigste Milano-Sanremo nogensinde

Skjelmose forlænger kontrakten med Lidl-Trek

Découvrez les jeux officiels du Tour de France !

Jeux officiels.

Edition 2023

• Classements
• Vainqueurs d'étapes
• Toutes les vidéos

Culture Tour

• Enjeux sportifs
• Histoire du Tour
• Tous les classements
• Venez sur le Tour
• Diffusion TV
• Engagements
• Maillots du Tour
• Collection "Maillot Jaune"
• Chiffres clés
• Partenaires

Flamme Rouge / Last Km - Étape 15 - Tour de France 2023

Vidéos recommandées.

Accréditations

Déficients visuels, politique de confidentialité, vos droits rgpd.

• Min læseliste
• Kontakt kundecenter
• Seneste nyt
• International
• Mellemøsten
• Familie og sundhed
• Streaming, Film og TV
• Debatindlæg
• Nyhedsoverblik
• Hjernesport
• Nyhedsbreve
• Virksomhedsdata
• Persondatapolitik
• Administrér samtykke
• Advertorial
• Shaping New Tomorrow
• 15/07/2023 KL. 19:04

Her er alt, du skal vide om 15. etape i Tour de France

Få overblikket over søndagens etape i Tour de France.

Hvem skal man holde øje med?

For tredje dag i træk venter en bjergetape. Den akkumulerede træthed kan blive en faktor, når rytterne skal gennem den sidste etape inden løbets anden og sidste hviledag. Derfor kan det også blive sådan en dag, hvor stærke klatrere uden nogen chance for den samlede sejr kan gå efter en etapetriumf.

Betydning for klassementet

En af cykelsportens store klicheer er, at »du kan ikke vinde Touren i dag, men du kan tabe den«. Den frase gælder på denne dag, hvor en pludselig nedtur kan resultere i et alvorligt tidstab. Omvendt vil Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar forsøge at presse hinanden, hvis de føler sig godt kørende.

Hér er etapeprofilen

Hov, det her indhold benytter cookies.

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik , det gør du her: opdater dit samtykke .

Mand dræbt i sammenstød med letbane: »Det er anden gang, det sker«

Det var en respekteret familie, men i hemmelighed var de også fangevogtere, kom så ud af den regering: troels lund poulsen, det er nu, det gælder, på en lille ø mødes 100 mennesker hvert år for at køre verdens farligste løb: i gennemsnit er der to, der ikke vender hjem igen, jp-prøver: ny tesla-konkurrent med vild ladeteknologi er ikke fejlfri, men bliver garanteret et stort hit, »falsk tryghed«: kæmpe undersøgelse udkommer snart, men nu rejser beredskabschefer bekymring, george mallory forsvandt på mount everest for 100 år siden. var han i virkeligheden første mand på toppen af verdens tag, han påstår, at han ikke bryder sig om at spille koncerter - hvis det er rigtigt, så skjulte han det godt i parken, når en uventet tandlægeregning kan koste en sommerferie, det bliver værre og værre – nu er de konservative ramt af spilleskandale, marie høgh: aktiv dødshjælp er en perversion af vores samfund, før flytningen arbejdede de hårdt om vinteren for at holde varmen: »det er ligesom at bo på hotel«, nikolaj steen: »glamping er ikke kun ren hygge og rosé ...«, nummer to i ”alene i vildmarken”: sådan forbereder du dig til en krisesituation.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler. Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke Følg

Emnet findes nu på en liste under punktet Mine emner i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Mine emner kræver minimum Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du følge emner og få besked, når der er nyt.

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Tour de France 2023: Ruten og alle etaper

27. Juni 2023 by Michael Behringer

Cykling: I slutningen af ​​oktober blev ruten for Tour de France 2023 præsenteret på Palais de Congrès i Paris. En meget kuperet tur venter os. Sprinterne får få muligheder for at vinde en etape. Vi ser nærmere på ruten og alle etaper.

En bølget start i Baskerlandet

Den 1. juli 2023 er tiden kommet. Den 110. udgave af Tour de France starter i Bilbao, baskisk. Hele 3.404 kilometer senere ender det som sædvanligt i Paris på Avenue des Champs Élysées. Start og mål på Tour of France har været kendt i ugevis. De andre sceneplaceringer blev dog også annonceret af ASO denne torsdag i Palais de Congrès i Paris. Nu ved vi, at kurset efter Grand Depart i Bilbao fører gennem Vitoria-Gasteiz, San Sebastian og Amorebieta-Extano og endelig når fransk jord med Bayonne på tredjedagen. Svært at undgå på dette område, sceneprofilerne vil primært komme puncherne til gode. Det er meget muligt, at den ene eller den anden klassementskører tør noget, før de når Frankrig.

4 bjergankomster, 5 bjerge

De få tidskørskilometer viser, at Tour de France 2023 virkelig er noget for rigtige klatrere. Der er kun en tidskørsel på programmet. Denne er 22,0 kilometer lang, hvor de sidste 6,5 kilometer endda fører op ad bakke. I kampen mod uret vil de stærke klatrere miste usædvanligt lidt tid til specialisterne. Hertil kommer fire bjergafslutninger og det faktum, at turfølget vil besøge alle fem bjerge i Frankrig. Det går ikke kun over Pyrenæerne og Alperne, men også gennem det ekstremt ubehagelige Massif Central, Jura og Vogeserne.

Ingen tur for sprinterne

Mens klatrerne er glade, er sprinterne sikker på at blive irriterede såvel som de klassiske tidskørespillere. For de hurtigste mænd i verden har nok kun få chancer. En massespurt kan ske i Bayonne, Nogaro, Bordeaux, Moulins, Bourg-en-Bresse og selvfølgelig Paris. Det er derfor meget muligt, at mange sprintere forlader Tour de France tidligt. Rene sprintere kan nok ikke blande sig i kampen om den grønne trøje. Allroundere som Wout van Aert eller Mathieu van der Poel ser ud til at være svære at slå på denne bane.

Forløbet af Tour de France 2023

1. juli, 1. etape: Bilbao – Bilbao, 182 km 2. juli, 2. etape: Vitoria-Gasteiz – San Sebastian, 209 km 3. juli, 3. etape: Amorebieta-Extano – Bayonne, 185 km 4. juli, 4. etape: Dax – Nogaro, 182 km 5. juli, 5. etape: Pau – Laruns, 165 km 6. juli, 6. etape: Tarbes – Cauterets-Cambasque, 145 km 7. juli, 7. etape: Mont de Marsan – Bordeaux, 170 km 8. juli, 8. etape: Libourne – Limoges, 201 km 9. juli, 9. etape: Saint-Leonard-de-Noblat - Puy de Dome, 184 km 10. juli, 1. hviledag i Clermont-Ferrand 11. juli, 10. etape: Vulcania - Issoire, 167 km 12. juli, 11. etape: Clermont-Ferrand - Moulins, 180 km 13. juli, 12. etape: Roanne-Belleville-en-Beaujolais 14. juli, 13. etape: Chatillon-sur-Chalaronne - Grand Colombier, 138 km 15. juli, 14. etape: Annemasse - Morzine, 152 km 16. juli, 15. etape: Les Gets - Saint-Gervais Mont Blanc, 180 km 17. juli, 2. hviledag i Sallanches 18. juli, 16. etape: Passy-Combloux, 22 km 19. juli, 17. etape: Sallanches – Courchevel Altiport, 166 km 20. juli, 18. etape: Moutiers - Bourg-en-Bresse, 186 km 21. juli, 19. etape: Moirans-en-Montagne – Poligny, 173 km 22. juli, 20. etape: Belfort – Le Markstein, 133 km 23. juli, 21. etape: Saint-Quentin-en-Yvelines – Paris, 115 km

En duel om den gule trøje

Tour de France 2023: Alle etapeprofiler

01.07.2023/01/xnumx | xnumx. etape.

Bilbao – Bilbao (182 km)

Starten på Tour de France 2023 er imponerende. Med start og mål i Bilbao får vi præcis, hvad vi forventer: en ujævn etape. Ingen tidskørespiller får lov til at tage den første gule trøje på og heller ingen klassisk sprinter. For på de sidste 50 kilometer er der tre stigninger, der skal mestres: Col de Morga, Cote de Vivero og Cote de Pike. Og det værste ved det: De bliver stejlere og stejlere. Kun en puncheur kan vinde i dag.

resultat: Hvilken start. Adam Yates vinder foran sin tvillingebror Simon, hvilket gør ham til den første person, der bærer den gule trøje. Turen begynder tragisk for Enric Mas og Richard Carapaz. Klik her for den detaljerede faserapport.

02.07.2023/02/XNUMX | XNUMX. etape

Vitoria-Gasteiz – San Sebastian (209 km)

De professionelle i Tour de France 2023 forbliver i Baskerlandet i dag. Og Baskerlandet forbliver tro mod sit ry. Det er bølget. Så ujævn, at ingen ren sprinter heller i dag vil have en chance for at vinde etapen. Efter toppen af ​​sidste stigning er der stadig 16 kilometer til målstregen. Det er meget muligt, at der opstår et sent udbrud her. Men en spurt ud af et meget decimeret hovedfelt er mere sandsynligt. resultat: Victor Lafay vinder anden etape af Tour de France 2023. Med et livligt angreb på den sidste kilometer forpurrede han Jumbo - Visma og Wout van Aert. Franskmanden sikrede dermed den første sejr for en franskmand på andendagen. Du kan finde den detaljerede etaperapport HER.

03.07.2023/03/XNUMX | XNUMX. etape

Amorebieta Etxano - Bayonne (187,5 km)

Endelig er tiden kommet. På tredjedagen af ​​Tour de France 2023 får sprinterne deres første chance. Der bliver en massespurt i Bayonne. resultat: Jasper Philipsen (Alpecin – Deceuninck) levede op til sin rolle som favorit. Belgieren får dagens sejr. Den detaljerede rapport er HER.

04.07.2023/04/XNUMX | XNUMX. etape

Dax – Nogaro (182 km)

Tour de France 2023 rammer endelig fransk jord på den fjerde dag af Touren. Trods den lidt ujævne profil bliver der endnu en massespurt i Nogaro. resultat: Etapen til Nogaro var præget af kedsomhed. I sidste ende afgør en spurt, hvem der vinder dagen. Og Jasper Philipsen (Alpecin – Deceuninck) fejrer igen. HER er rapporten.

05.07.2023/05/XNUMX | XNUMX. etape

Pau – Laruns (163 km)

Efter Paris og Bordeaux er Pau den tredje mest besøgte by på Tour de France. Også i år besøger vi den franske region Nouvelle-Aquitaine. Den første bjergetape af turen starter her. Med Col de Soudet er det første bjerg af højeste kategori på programmet. Men da det skal være færdigt midt på etapen, vil det ikke have den store indflydelse på løbets resultat. De to andre stigninger er for lette for klassens ryttere, så i dag kunne en udbryder komme igennem for første gang. resultat: Et brag fra Bora – hansgrohe. Det tyske racerhold kørte Jai Hindley i den gule trøje med en tour de force og et taktisk mesterværk. Hvordan det skete, se HER.

06.07.2023/06/XNUMX | XNUMX. etape

Tarbes – Cauterets-Cambasque (145 km)

bjerg ankomst! Allerede på sjettedagen af ​​Tour de France 2023 kan det blive trangt for den ene eller anden klassekører. Hvis du ikke har en god tidlig form, kan du ikke have en dårlig dag. Col d'Aspin og Col du Tourmalet er to rigtige sværvægtere. I den lange nedkørsel vil nogle kørere, der er blevet efterladt, sandsynligvis rulle tilbage i gruppen af ​​favoritter. Og vil den sidste stigning være nok til at fremprovokere store huller? Sikkert ikke. For med en længde på 16 kilometer er den ret lang, men med kun 5,4 procent i gennemsnit ikke rigtig stejl nok. Det er sandsynligt, at en udbryder vil kunne fejres igen i dag. resultat: Jumbo - Visma angriber, men Tadej Pogacar (UAE) kontra. Sloveneren svarer efter en svag foregående dag og gør Tour de France 2023 spændende igen. Her er den detaljerede faserapport.

07.07.2023/07/XNUMX | XNUMX. etape

Mont de Marsan – Bordeaux (170 km)

Efter to nervepirrende bjergetaper er der igen en klassisk massespurt i Bordeaux i dag. Cote de Beguey er ikke kun for let, men også for langt fra målet. Ingen sprinter vil have problemer her. resultat: Endnu en spurt i Bordeaux. Endnu en dagssejr til Jasper Philipsen (Alpecin – Deceuninck). Men Mark Cavendish (Astana) satte næsten ny rekord. Du kan se, hvor snævert briten missede sin 35. etapesejr i den detaljerede etaperapport om Velomotion.

08.07.2023/08/XNUMX | XNUMX. etape

Libourne – Limoges (200,7 km)

Ottende etape af Tour de France 2023 kan beskrives som vanskelig. De tre bjergklassifikationer gennemføres i løbets anden halvdel og bortset fra disse bjergklassifikationer er der altid op- og nedture mod slutningen af ​​afsnittet. Rene sprintere vil have deres problemer her. Derfor byder i dag ikke kun på chancen for en vellykket flugtgruppe, men også for de sprintere, der kan komme ret godt over bakkerne.

resultat: Mads Pedersen (Lidl – Trek) vinder ottende etape af Tour de France. Jasper Philipsen (Alpecin – Deceuninck) var stærk igen, men i dag rækker det kun til andenpladsen. Bittert: Mark Cavendish (Astana) og Steff Cras (TotalEnergies) må forlade Tour de France 2023 efter et fald. Du kan finde den detaljerede etaperapport HER.

09.07.2023/09/XNUMX | XNUMX. etape

Saint-Léonard-de-Noblat - Puy de Dôme (182,4 km)

Før turens første hviledag byder Tour de France 2023 på et rigtigt højdepunkt. I det franske Massif Central bestiger vi Puy de Dome-vulkanen. Tour of France har allerede skrevet nogle historier her. Flere kan tilføjes i år. For inden den første hviledag kunne den ene eller den anden komme med vovede ideer. En ting er klar: kun en topbestiger vil være i stand til at vinde her. Og vi kan gå ud fra, at drømmen om en tour-sejr allerede i dag vil briste for nogle klasseryttere. resultat: Michael Woods (Israel - Premier Tech) fejrer den prestigefyldte etapesejr på Puy de Dome. Canadieren var en del af en stor udbrydergruppe og forvaltede bedst sin styrke på den stejle sidste stigning. Imens fortsætter Tadej Pogacar (UAE) med at nappe sekunder væk fra Jonas Vingegaard (Jumbo – Visma). Den detaljerede etaperapport er HER på Velomotion.

11.07.2023/10/XNUMX | XNUMX. etape

Vulcania - Issoire (167,2 km)

Profferne bliver vækket fra deres første hviledag med fem bjergklassifikationer. Ikke desto mindre bliver dagen ikke for de rangerende kørere. Du vil holde igen og lade udbryderne tage over. Efter at de var i stand til at spare på energien dagen før, kan flugtgruppen blive gigantisk. Etapevinderen skal være god over bjergene - men skal også være en god alpinløber.

12.07.2023/11/XNUMX | XNUMX. etape

Clermont-Ferrand - Moulins (179,8 km)

Endelig kan sprinterne igen drømme om en dags sejr. Elvte etape fører de professionelle over for det meste flade kilometer, for den største indsats er allerede i begyndelsen af ​​afsnittet. Et par udbrydere prøver igen i dag, men i Moulins vil en massespurt i sidste ende afgøre dagens sejr.

13.07.2023/12/XNUMX | XNUMX. etape

Roanne - Belleville-en-Beaujolais (168,6 km)

Den 13. juli vil en udbryder juble ved Tour de France 2023. For den tolvte afdeling fører de professionelle over fem bjergklassifikationer, som nok er for nemme for klasserytterne. De tre bjerge i anden halvdel af løbet er alle godt fem kilometer lange og mellem seks og otte procent stejle. Da der stadig er mere end 25 kilometer til mål efter sidste topmøde, vil ingen af ​​klassementskørerne vove at gå i dækning.

14.07.2023/13/XNUMX | XNUMX. etape

Châtillon-sur-Chalaronne - Grand Colombier (137,8 km)

På den franske nationaldag skal de professionelle virkelig give alt i Tour de France 2023. Etapen er kort på under 140 kilometer, men erfaringen har lært os, at det er netop disse korte etaper, der normalt er de mest actionfyldte. Det går op ad Grand Colombier på 1.500 meter. Tadej Pogacar vandt her for tre år siden. Selv i dag vil kun en topbestiger være i stand til at juble. Men det er meget muligt, at en udbrydergruppe kan komme i mål foran favoritterne.

15.07.2023/14/XNUMX | XNUMX. etape

Annemasse - Morzine Les Portes du Soleil (151,8 km)

Dagens etape er nådesløs. Hvis du har det dårligt på grund af en sygdom, eller hvis du simpelthen er ved at være ved at være færdig efter to ugers tortur, vil du gå glip af tidsfristen i dag. For den 14. afdeling af Tour de France 2023 er ikke kun stenhård med fem bjergklassifikationer, men også ret kort på godt 150 kilometer. Derudover er det op ad bakke lige fra start. Der er næsten ingen flad kilometer, hvilket i høj grad øger chancerne for et vellykket udbrud. Favoritterne vil dog først angribe på den sidste stigning, da vinden efter den næstsidste stigning får en solo-flugt til at virke for risikabel. En klatrer med meget mod og gode downhill-egenskaber kunne vinde en afgørende tid i dag.

16.07.2023/15/XNUMX | XNUMX. etape

Les Gets les portes du soleil – Saint-Gervais Mont Blanc (179 km)

Inden de professionelle forkæler sig selv med lidt hvile på den anden hviledag, er det tid til at komme i gang igen i dag. Der er fem stigninger på programmet de sidste 80 kilometer, hvor den sidste stigning er delt i to og dermed giver plads til angreb. Da et tidligt angreb af en favorit næsten kan udelukkes, har udbryderne en god hånd – så længe der er en rigtig god klatrer i udbrydergruppen.

18.07.2023/16/XNUMX | XNUMX. etape

Passy - Combloux (22,4 km)

Tour de France 2023 vil trods alt ikke klare sig uden tidskørsel. Direkte efter anden og sidste hviledag skal chaufførerne i kamp mod uret. Den individuelle tidskørsel er dog kun 23 kilometer lang og også ujævn. Takket være deres gode regenereringsevner vil klasserytterne formentlig kæmpe om dagens sejr indbyrdes, især fordi de allerede har haft to uger i benene. Der ventes en duel mellem Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard.

19.07.2023/17/XNUMX | XNUMX. etape

Saint Gervais Mont Blanc - Courchevel (165,7 km)

Den 17. etape af Tour de France 2023 går til Courchevel. Der er to stigninger i den første kategori, en i den anden og en i den højeste kategori. Højdepunktet til allersidst er Col de la Loze, hvor rytterne når en højde på over 2.300 meter. Den er over 28 kilometer lang og har en gennemsnitlig gradient på 6 procent. I dag kan styrtfærdigheder dog være endnu vigtigere end klatrefærdigheder. For efter at have nået toppen er der stadig 6,6 kilometer ned ad bakke til målstregen.

20.07.2023/18/XNUMX | XNUMX. etape

Moûtiers - Bourg-en-Bresse (184,9 km)

Også i den sidste uge er der ikke meget til sprinterne. Men de vil ikke lade 18. etape gå. Det er meget muligt, at kun to-tre ryttere tør bryde væk, for selvom sprintholdene er trætte, vil de naturligvis ikke gå glip af Sprint Royale med denne flade profil.

21.07.2023/19/XNUMX | XNUMX. etape

Moirans-en-Montagne - Poligny (172,8 km)

Ved første øjekast ligner 19. etape også en massespurt. Men vi må ikke snydes. Ikke nok med at der skal gennemføres to bjergklassifikationer, resten af ​​ruteprofilen er også lidt ujævn og bestemt ikke let efter 18 etaper. Hvis sprinterne kæmper på Cote d'Ivory, er en massespurt ikke garanteret. En udbrydergruppe har helt sikkert en chance for at vinde i dag.

22.07.2023/20/XNUMX | XNUMX. etape

Belfort – Le Markstein Fellering (133,5 km)

Den sidste bjergetape af Tour de France 2023 er også overbevisende med kun få kilometer. Hele seks bjergklassifikationer vil dog sikre, at den gule trøje bliver angrebet igen i dag. Petit Ballon og Col du Platzerwasel er i gennemsnit mere end otte procent stejle. De følger hinanden direkte og efter den sidste stigning er det ikke ned ad bakke. Et kort plateau giver yderligere tidsintervaller. Så vi får først dronningetapen i Tour de France 2023 at se på næstsidste dag – og spænding er garanteret.

23.07.2023/21/XNUMX | XNUMX. etape

Saint-Quentin-en-Yvelines - Paris Champs-Elysees (115,1 km)

Tour de France 2023 slutter i Paris på Champs-Élysées. Traditionelt bliver vinderen i den gule trøje hædret her. Men det handler stadig om den grønne trøje og etapesejren. I Sprint Royal kan en kører endda være glad for begge dele.

Om Michael Behringer

Cykling med al dens taktik, etapeanalyser, placeringer og prognoser er Michael Behringers store passion. I 1996 sporede han sit første Tour de France. Siden da har han observeret næsten alle løb. Hans passion for cykling har været med ham i over to årtier. Der er ingen ende i sigte.

Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak! Feltet.dk

Optakt: 16. etape af Tour de France

Jonas Vingegaard modstod alle Tadej Pogacars angreb, og Wout Poels fik endelig sin grand tour-etapesejr på den anden af de to alpeetaper, og dermed kan danskeren gå på hviledag med et lille, men styrket forspring efter de første to dage i bjergkæden. Det forspring vil dog helt sikkert ændre sig, når løbet tirsdag fortsætter med løbets eneste enkeltstart, der med en usædvanligt kuperet rute og en svær stigning tegner til at blive en om muligt endnu vigtigere nøgledag, end det så ud til inden løbet.

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

Da Tour-ruten i oktober blev præsenteret, var der mange, der var ved at falde ned af stolen, da løbsdirektør Christian Prudhomme blotlagde årets enkeltstartsmenu. Det er ingen hemmelighed, at han siden sin overtagelse af løbet i 2008 har reduceret omfanget af tidskørsler ganske enormt, men denne gang har han taget sin krig mod dem til et nyt niveau. Bare 22,4 km ensom kamp mod uret kan det blive til, hvilket er det næstlaveste siden introduktionen af enkeltstarter i 1934 - kun undergået af 2015-udgaven - og ser man på tidskørsler under ét, har der aldrig været færre tidskørselskilometer siden 1933-udgaven. Lidelserne stopper imidlertid ikke her for løbets tempospecialister, for når rytterne på dagen efter sidste hviledag endelig når til løbets eneste og altså bare 22,4 km lange enkeltstart, er den endda henlagt til Alperne. Det betyder, at der venter en overordentlig kuperet sag med mere end 600 højdemeter og hele to stigninger, herunder en 6,5 km lang klatretur op til mål. Nok har den først del af etapen også flade veje, hvor specialisterne kan træde nogle watt, men når man i finalen skal over den stejle Cote de Domancy, hvor Bernard Hinault i 1980 sikrede sig VM-titlen, er der næsten tale om en halv lille bjergenkeltstart, der i den grad lægger op til en overvejelse om et cykelskifte, og dermed er der lagt op til en ganske atypisk tidskørsel, hvor klatrerne burde have en god chance for at køre med om de sjove placeringer og begrænse tabet til de to store favoritter, Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar - akkurat som vi så det i 2016, hvor løbets sidste enkeltstart startede med de sidste 11,6 km af denne etape.

Som sagt skal der altså køres beskedne 22,4 km, der fører feltet fra Passy til Combloux. Der er tale om to byer, som ligger umiddelbart syd for den store by Sallanches, hvor Hinault tog sin VM-titel for 43 år siden, og starten går umiddelbart syd for målstigningen på søndagens 15. etape. Herfra lægger man ud med at tage to hurtige sving, inden man kører mod nordøst ad en helt lige og ganske let stigende vej frem til byen Chedde, hvor det flade terræn allerede slutter. Her drejer man nemlig mod nordvest for at køre op ad stigningen Cote de la Cascade (1,3 km, 8,5%), der er en uhyre irregulær stigning med først 500 m med 5,6%, siden 500 m med hele 11,6% og slutteligt 300 m med 8,2% frem mod toppen, som rundes efter 4,1 km.

Nu følger den del, specialisterne vil elske. På toppen drejer man nemlig mod sydvest for at køre ad en let snoet og ganske let faldende vej tilbage til Passy, hvor første mellemtid tages i Passy Chef-Lieu efter 7,1 km, og hvor man drejer mod vest og senere nordvest for at køre videre ad let snoede og let faldende veje frem til Sallanches, der passeres efter 10,8 km. Her venter der en teknisk fase, hvor man vender rundt igennem to sving for at køre ad en flad vej mod sydøst ned langs floden L’Arve, som man forlader, når man drejer skarpt mod vest for kort efter at dreje mod sydøst og køre ad en helt lige og flad vej, der er helt uden sving, ud af byen og frem til Domancy, hvor den anden mellemtid tages efter 16,1 km.

Her indledes finalen, når man drejer mod nordvest for at køre mod nordvest og sydvest op ad kategori 2-stigningen Cote de Domancy (2,5 km, 9,4%). Der er tale om en todelt stigning, hvor der nedre del er lettere med 4-7%, men derfra stiger den med 10-11% over de sidste 2000 m. Toppen rundes efter 18,9 km i forbindelse med den sidste mellemtid, men herfra venter kun en kilometer med 1,6%, inden det stiger med 5,5-6% resten af vejen. Man kører skiftevis mod sydøst, nordvest og sydøst ad en let snoet vej, der har to skarpe kurver med hhv. 1800 og 900 m igen og byder på tre rundkørsler med hhv. 1400 m, 800 m og 120 m igen, inden man rammer den 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 636 højdemeter.

Combloux har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Det varme vejr fortsætter, men det gør desværre også det ustabile vejr. Temperaturen i startbyen vil vokse fra 29 til 32 grader under etapen, mens den i målbyen vil stige fra 30 til 32 grader. Der vil også være en risiko for tordenbyger på 45-75%, og den vil aftage gennem eftermiddagen. Vinden vil være let (9-12 km/t) og komme fra syd og sydsydvest. Den vil tiltage frem til kl. 16, men derefter igen aftage. Det giver med- og sidemedvind op og ned ad første stigning, hvorefter der vil være sidemod- side- og sidemedvind frem til Sallanches. Derefter får man sidemodvind frem til stigningen, hvorfra der vil være mod og sidemodvind resten af vejen, dog med et stykke med sidemedvind mellem 1800 m- og 900 m-mærkerne.

Analyse af 15. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan udfaldet af 15. etape indikerede, at Jonas Vingegaards plan for 14. etape nok alligevel virkede.

Favoritterne

Da årets Tour-rute blev præsenteret i oktober, var mange ting, der vakte opsigt. Der var den historisk hårde start i Baskerlandet, og der var de mange bjergetaper fordelt ud over alle Frankrigs fem bjergkæder. Det, der fik allermest omtale, var dog nok alligevel det usædvanligt fattige enkeltstartspensum i årets løb

Vi ved jo godt, at løbsdirektør Christian Prudhomme ikke er meget for enkeltstarter. Faktisk har han kørt en lille krig mod dem i hele sin regeringsperiode, hvor omfanget er blevet kraftigt reduceret. Alligevel var der mange, der var ved at falde ned af stolen af forbløffelse, da han blotlagde sine planer for 2023-udgaven af verdens største cykelløb.

Sølle 22,4 km kunne det blive til. Det er blot det næstlaveste antal, siden enkeltstarter blev indført i 1934, og ikke siden 1933 har der været færre tidskørselskilometer i en grand tour. Hvis det så bare var blevet ved det, kunne de tempostærke folk måske have levet med det, men når man samtidig har designet en rute, der med sit kuperede terræn, gør enkeltstarten til alt andet end klassisk, forstår man godt, at ryttere som Primoz Roglic og Remco Evenepoel valgte sig andre mål. Ikke fordi de ikke begge ville kunne have vundet denne enkeltstart, men fordi deres fordel i forhold til klatrerne her er meget mindre end på en klassisk enkeltstart - eller i en grand tour med et mere ”normalt” antal enkeltstartskilometer.

Nej, denne enkeltstart er bestemt ikke klassisk, men det er altså heller ikke en bjergenkeltstart. Jeg har ellers hørt folk omtale det som en sådan og endda sammenligne den med den nylige 20. etape i Giroen. Det kan man naturligvis slet ikke. De to stigninger på de to etaper tåler slet ingen sammenligning, og stigningen her kan heller ikke sammenlignes med de bjergenkeltstarter, vi kender fra andre nylige udgaver af Giroen, måske mest berømt med Monte Grappa-etapen i 2014. På bjergenkeltstarter bestemmes udfaldet stort set alene af klatreevner, og klassiske tempoevner betyder meget lidt. Derfor ser man altid rene klatrere være flyvende på bjergenkeltstarter, som da Nairo Quintana vandt på Monte Grappa, eller Matthew Riccitello og Sepp Kuss kørt så flot på Monte Lussari i maj. Nok var der i sidstnævnte tilfælde et kort, fladt stykke forinden, men det var praktisk talt ligegyldigt, fordi der kunne gøres meget større forskelle på bjerget.

Det er derfor bjergenkeltstarter typisk er den etapetype, der skaber de allerstørste forskelle mellem de bedste. Denne enkeltstart vil gøre betydeligt mindre skade end Giro-etapen, hvor kun top 18 holdt sig inden for 3 minutter af vindertiden. Stigningen er meget lettere, og denne gang spiller den flade den et langt større rolle, fordi det er en langt større procentdel af køretiden, der bruges i fladlandet. I Giroen og på ”rigtige” bjergenkeltstarter bestemmer klatreevner stort set alt. Det gør de slet ikke her, hvor det i højere grad er et miks af klatre- og tempoevner, der kommer i spil.

Vi er heldigvis begunstigede af at vide lidt om, hvad vi skal forvente. I 2016 kørte man nemlig en næsten identisk enkeltstart. Dengang kørte man 676 højdemeter på en 17,0 km lang enkeltstart, der indledtes med de sidste 11,6 km af denne etape, og hvor Chris Froome leverede en magtdemonstration ved at sejre foran Tom Dumoulin og temposvage Fabio Aru, og hvor selv typer som Joaquim Rodriguez, Louis Meintjes og Nairo Quintana endte i top 10. Det fortæller, at temposvage bjergryttere er begunstigede på denne stigning, men deres tab vil være større denne gang. For syv år siden fortsatte man med at klatre yderligere efter det mål, vi benytter til denne etape, og det flade stykke i bunden var meget kort. Tempoevner betød altså meget lidt, men denne gang skal der trods alt køres 16,1 km, der er relativt flade. Kan man stole på arrangørernes estimerede køretid bør det være mere end halvdelen af køretiden, der tilbringes i fladlandet.

2016-enkeltstarten kan også give os en fornemmelse af de forskelle, der kan gøres. Dengang vandt Chris Froome med 24 sekunder ned til Tom Dumoulin, mens folk Aru kun tabte 33 sekunder, og folk som Quintana, Rodriguez og Meintjes smed godt et minut. Hele 51 ryttere var inden for tre minutter af vindertiden - det var som sagt blot 18 i Giroen - og det fortæller alt om, at det altså ikke er en enkeltstart, der vil gøre de samme forskelle som en bjergenkeltstart.

En anden væsentlig ting, der fortæller noget om enkeltstarten, er det materielvalg, der blev benyttet i 2016. Dengang var det de færreste, der kørte på almindelig cykel, selvom det dengang gik opad stort set hele vejen. Chris Froome kørte således hele enkeltstarten på sin enkeltstartscykel, og man må derfor antage, at der ikke bliver skiftet cykel i morgen, hvor det lange flade stykke betyder, at en enkeltstartscykel er langt vigtigere end i 2016. Det stejle stykke, hvor en almindelig cykel ville være en fordel, er så kort, at det ikke kan betale sig at skifte undervejs - endnu et bevis på, at det er en enkeltstart, hvor tempoevner betyder langt mere end på en bjergenkeltstart.

Det ændrer ikke på, at det er en svær enkeltstart. Den sidste stigning er så stejl, at langt de fleste klassiske specialister slet ikke er i spil til et absolut topresultat. Med så svær en stigning undervejs vil det i alt væsentligt være klassementsrytterne, der dominerer, og der vil være ret få tungere specialister, der overhovedet går efter et resultat. Det betyder også, at vi nok vil se ret få ryttere, der kører fuld gas. Flere tunge folk vil give op på forhånd, og mange af de klatrere, der ikke kører klassement, vil langt hellere spare kræfter til udbrud på onsdag.

Desværre kan vejret blive en faktor. Der er risiko for tordenbyger gennem hele eftermiddagen, og ruten har tilstrækkeligt med tekniske passager til, at det kan blive afgørende. Risikoen aftager gennem eftermiddagen, men selvom de sidst startende har største chance for tørvejr, kan det sagtens ende med, at de er uheldige. Der er heldigvis også en god chance for, at der bliver tørvejr til alle. Derudover vil vinden tiltage lidt gennem eftermiddagen for så siden at aftage igen for de sidste startende. Da der er mere mod- end medvind, kan det give en lille ulempe for ryttere, der starter ved 15-16-tiden, men jeg tvivler på, at det i det menneskemylder, der giver så megen læ, vil spille nogen rolle. Dertil er forskellen for lille.

Med en rute, der er så klatretung, er de to ryttere, der tårner sig op som storfavoritter, nemlig de to store rivaler i kampen om den samlede sejr, men det er godt nok sjældent, at det er så jævnbyrdigt og svært at pege på, hvem der vil have en overhånd. Det vil være en overraskelse, hvis ikke Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar ender som nr. 1 og 2, men til gengæld er det yderst svært at spå om, hvem af de to der vil vinde etapen. Der er nemlig gode argumenter for dem begge.

Jeg tøver derfor også voldsomt, når jeg peger på Jonas Vingegaard . Faktisk pegede min pil på Pogacar indtil i går, men som beskrevet i analysen indikerede gårsdagens etape, at Jumbos nedslidningsstrategi alligevel har haft en effekt. I hvert fald tyder det manglende bid i de angreb, han lancerede i går, at styrkeforholdet stille og roligt er ved at bevæge sig i Vingegaards retning, akkurat som vi så det i 2021 og 2022. I begge tilfælde vandt Pogacar deres duel på enkeltstarterne, men i begge tilfælde slog Vingegaard sin rival ganske klart i den tredje uge - og det selvom Pogacar gik efter sejren, også i 2021, hvor han allerede havde vundet løbet.

Kan vi regne med et tilsvarende styrkeforhold, vil friskheden igen komme Vingegaard til gavn, og det indikerer søndagens etape. Til gengæld er der tre forhold, der taler for, at det skal gå anderledes denne gang. Vigtigst er det, at UAEs materiel er forbedret voldsomt i år. Hvor alle andre UAE-ryttere end Pogacar sidste år skuffede på enkeltstartscyklen, har de i år i stedet overpræsteret. Pogacar er igen undtagelsen, men det skyldes alene, at han i år kun har kørt den parodi på en bjergenkeltstart, der var ved de slovenske mesterskaber. Vi aner derfor ikke, hvor meget han vil kunne drage nytte af det forbedrede materiel. Omvendt er det desværre for Jumbo, der har skuffet i deres gamle paradedisciplin. Det gælder særligt for Primoz Roglic, Rohan Dennis og Wout van Aert, men det var vel også for Vingegaard selv skuffende, at han med overlegen Tour-form ikke vandt Dauphiné-enkeltstarten i et ret svagt tempofelt, selvom Mikkel Bjerg kørte fremragende (og satte en fed streg under UAEs forbedring).

Da der ikke bliver cykelskift, spiller materiel en stor rolle, men det er klart, at det spiller en mindre rolle end på en flad og klassisk enkeltstart. Her spiller klatreevner i stedet også ind, og her skulle man mene, at en kort, eksplosiv stigning er til fordel for Pogacar. Det er dog langt fra givet. Når Pogacar har slået Vingegaard i den slags finaler, har han gjort det med sit punch, men når de efterfølgende har ”kørt enkeltstart mod hinanden”, har de været stort set jævnbyrdige. I morgen er det netop sidstnævnte og ikke punch, der kommer i spil, og det taler for, at de vil køre nogenlunde lige stærkt op ad bakken - hvis ikke trætheden nu betyder, at pilen peger på Vingegaard.

Det gjorde den sidste år, hvor han kørte stærkere end Pogacar på stigningen på den sidste enkeltstart, der også var ganske hård. Gårsdagens etape taler for, at vil se det samme denne gang, men Pogacar kan modsat de foregående drage fordel af dels den kortere distance og dels den forudgående hviledag. Det er i hvert fald yderligere argumenter for, at styrkeforholdet skal være anderledes denne gang.

Derfor kan det vel koges ned til følgende overvejelser. Vi ved, at Vingegaard historisk har en overhånd på friskhed på dette tidspunkt i løbet, og vi ved, at den plejer at være relativt klart - både i fladt terræn og på stigninger. Gårsdagens etape indikerer, at det gælder igen i år. Det store spørgsmål er så, om hviledagen, den kortere distance og mere eksplosive rute samt særligt UAEs forbedrede materiel kan kompensere herfor på en rute, hvor materiel betyder meget, men betydeligt mindre end på en klassisk enkeltstart. Det ender let som et lille trosspørgsmål, men jeg synes, at udviklingen i styrkeforhold i går, hvor Pogacar virkede meget tam og Vingegaard helt ubesværet, bør føre til, at vi ser samme resultat som de foregående år, altså at Vingegaard har overhånden. Sikker er jeg dog ikke, og uanset hvad regner jeg med, at det bliver pokkers tæt og tættere end de foregående år.

Det kan nemlig også blive Tadej Pogacar . Jeg har allerede ovenfor redegjort for de faktorer, der taler for, at det skal gå anderledes i 2023 end i 2021 og 2022, og der er som sagt rigeligt med argumenter for, at Pogacar skal vinde denne gang. Vigtigst er i hvert fald materiellet, men også hviledagen og den mere eksplosive rute taler for Pogacar. En anden faktor er naturligvis, at styrkeforholdet startede mere i Pogacars favør i 2023, end det gjorde i 2022, og det kunne være et ekstra argument for, at Pogacar har lidt mere at give af, hvis han er ved at være træt. Styrkeforholdet var dog betydeligt mere i Pogacars favør i begyndelsen af 2021-udgaven, og selvom de to viste sig næsten jævnbyrdige i bjergene i den tredje uge, havde Vingegaard stadig en klar overhånd på enkeltstarten. Gælder det også denne gang? Jeg tror det, men sikker er jeg ikke.

Er der andre, der kan blande sig i kampen om sejren? Det vil overraske mig stort, men er der en mand, der kan slå dem, er det naturligvis Wout van Aert . Belgieren havde en offday på 10. etape, men har ellers igen været det uhyre, han plejer i denne del af en grand tour. Det var han særligt på 14. etape, og selvom han ikke havde samme superben på 15. etape, er det stadig sublimt af ham at ende som nr. 2 på en af løbets hårdeste bjergetaper. Måske kan det bekymre, at han havde dårlige ben dagen efter sidste hviledag, men det er ikke noget, vi plejer at se fra belgieren.

Med de klatreben, han har nu, kommer han ikke til at tabe en bondegård til Vingegaard og Pogacar på stigningerne, men han vil tabe tid. Særligt den stejle del bliver dyr, for når Wout Poels kan sætte ham på en stejl mur, er det klart, at de to favoritter vil vinde betydeligt med tid. Al den tid skal han kompensere for i fladlandet, og her er det bestemt ganske muligt, at han med sin nuværende superform vil være bedst, selvom han faktisk skuffede stort på begge de schweiziske enkeltstarter og bestemt heller ikke virkede overbevisende, da han vandt mesterskaberne. På papiret er han bedre i fladlandet end de to favoritter, men forskellen i styrkeforhold er bare større på stigningerne - og her er det altså til ugunst for Van Aert. At han måske kan overraske alligevel, kan vi se af hans 4. plads på La Planche des Belles Filles i 2020, men her blev han altså slået af tre klassementsryttere, selvom der var masser af fladland. Det bør ske igen i morgen - også fordi Vingegaard jo altså forærede ham sejren på sidste enkeltstart sidste år, hvor ruten var betydeligt lettere.

Kører han så efter et resultat, når han skal på arbejde for Vingegaard på onsdag på løbets måske vigtigste etape? Det er ikke stensikkert, for han har endnu ikke bekræftet det, men det vil undre mig, hvis han sparer sig - måske særligt nu, hvor han skulle bruge en dag på at komme i gang efter sidste hviledag. Han har et stort mål ved VM i enkeltstart om nogle uger, og da han kun har kørt tre enkeltstarter for fuld knald i år, vil det undre mig, hvis ikke han ser dette som vigtig træning - og så mangler han jo altså stadig at vinde sin etape! Det drømmer han helt sikkert om at gøre i morgen, når nu han trods alt har vundet den sidste enkeltstart to år i træk.

Top 3 burde være givet - hvis Van Aert giver den gas - men herefter er det meget mudret. Der er dog grund til at have store forventninger til Adam Yates . Den lille brite er en af de ryttere, der virkelig har fået udbytte af UAEs materiel. Han har kørt to at sine bedste enkeltstarter i år, både på den fladere rute i Dauphiné og ikke mindst på den kuperede rute i Romandiet. Sidstnævnte kan godt sammenlignes med denne, og det er bestemt ikke overraskende, at Yates var god på den rute. Han har nemlig altid været god på kuperede enkeltstarter med kortere stigninger og ikke alt for meget tonserterræn. Denne gang er der lidt for meget af sidstnævnte, men Dauphiné viste, at materiellet hjælper ham på den front. Med den fornemme kørsel, han har haft i weekenden, bør han køre meget stærkt på denne etape - med det forbehold, at han jo traditionelt har det svært i den tredje uge. Heldigvis synes der indtil nu slet ikke at være problemer med holdbarheden.

Det er der bestemt heller ikke for Carlos Rodriguez , hvis dieselmotor ikke uventet synes skabt til grand tours. Til gengæld er han en ubekendt på enkeltstarter. Faktisk har han kun vist gode tempoevner én gang i sit liv, men her var de også fremragende. Han blev nemlig en sensation nr. 4 på den helt flade rute i Vueltaen. Om det bare var udtryk for en superdag, ved vi ikke, fordi han siden dengang kun har kørt en enkeltstart i Dauphiné, hvor han var svært forslået. Det virker dog ganske sandsynligt, at Ineos har udviklet ham i retning af at være en tempostærk rytter, og uanset hvad vil han jo som klassementsrytter i hvert fald køre meget stærkt på stigningen i morgen. Kombineres det med friskheden, og kan vi regne med, at Vueltaen viser hans sande niveau i fladlandet også, burde han køre en rasende god enkeltstart igen i morgen.

Jeg er betydeligt mere usikker på Simon Yates . Som brormand har han altid været god på denne slags relativt korte og eksplosive enkeltstarter, men han tog jo sine tempoevner til et helt, helt nyt niveau sidste år, hvor han kørte fornemt i Paris-Nice og vandt den tekniske og eksplosive Giro-enkeltstart. Det hang sammen med Jaycos stærkt forbedrede materiel, men vi har ikke set helt samme klare tendens på det område i år. Mest problematisk er det dog, at han ikke var stabil. Han kørte en svag enkeltstart i Vueltaen, og jeg kan godt frygte, at vi vil se noget tilsvarende i morgen, for det er tydeligt, at det som ventet nu kniber med hans holdbarhed. Derfor kan det blive både fugl og fisk, men hjælper hviledagen og den for ham perfekte rute ham med at finde niveauet fra sidste år, vil han køre stærkt. Jeg frygter det modsatte, men på vinderpotentiale skal han rangere højt.

Jeg er virkelig spændt på Nelson Oliveira . Logikken vil tilsige, at han ikke klatrer godt nok, men man skal ikke tage fejl af hans klatreevner på enkeltstarter. I forvejen har han klatret sjældent godt i år, hvor jeg har været meget imponeret, og i år blev han altså nr. 4 på den svært kuperede enkeltstart i Romandiet - kun 1 sekund efter Adam Yates. Vi husker også hans 4. plads bag Dumoulin, Roglic og Froome på VM-enkeltstarten i 2017 på en rute, der sluttede med Fløyen - en stigning, der er vanskeligere end denne - ligesom han blev nr. 5 ved VM i Østrig, der også havde en vanskeligere stigning end denne. Hans tempoevner har været aftagende, men det seneste års tid, startede med VM, har han genfundet dem. Stabil er han ikke, og desværre flopper han stadig ofte, men når han rammer dagen som i Romandiet, er han flyvende, også på en rute som denne. Han er altid bedst sent i grand tours, og hans mange angreb i den vilde start på 10. etape indikerer masser af friskhed.

Det er bestemt ikke hverdagskost at rangere Jai Hindley så højt på en enkeltstart, men han har virkelig forbedret sig. Det så vi allerede på sidste etape i Giroen sidste år, men i år har han lukreret på et Bora-materiel, der synes at have givet det tyske hold et stort boost. De har generelt overpræsteret, og det gælder særligt for Hindley, der kørte ganske fremragende på de flade ruter i Tirreno og Dauphiné. Hvis det kan omsættes til denne enkeltstart, bør den flade del ikke ende som en katastrofe, og den sidste, eksplosive stigning passer jo perfekt for en mand, der som bekendt altid er bedst i den tredje uge. Det havde han også kurs mod at blive i år, men desværre betyder styrtet jo, at han havde en meget svær dag i går. Det kan tale for, at spiralen nu er nedadgående, men hvis en hviledag har hjulpet ham tilbage på sporet fra i fredags, vil jeg forvente, at vi ser hans stærkt forbedrede tempoevner i morgen.

En anden spændende rytter er Pello Bilbao . Han var tidligere god på denne slags kuperede enkeltstarter og blev blandt andet nr. 7 på sidste etape i Giroen i 2019 og nr. 12 på La Planche des Belles Filles i 2020. Siden skiftet til Bahrain gik det som for alle andre helt galt, men det arabiske hold har taget stormskridt på materielfronten i år, hvilket var særligt tydeligt i Romandiet, hvor de sammen med UAE var flyvende. Det taler for, at det samme vil gælde for Bilbao, der også gav indikationer på fremgang på den flade enkeltstart i Schweiz. Denne rute burde passe ham ganske sublimt, og han er akkurat lige så solid, stabil og frisk i den tredje uge, som han plejer at være. Nu skal Bahrains materiel vise, at det også fører ham tilbage til fordums styrke i denne disciplin.

Hvor stærkt vil Stefan Küng køre? Jeg formoder, at han giver den fuld gas, for det vil ligne ham dårligt at gøre andet, men det er klart, at han ikke kan vinde denne enkeltstart. Dertil er sidste stigning for svær og ikke mindst for stejl, men til gengæld er Küng måske stærkere end tidligere i fladlandet. Det viste han særligt med sejren i Schweiz, og vi så jo med den samlede top 10 i Schweiz sidste år, hvor godt klatrende en god Küng kan være. Desværre har han ikke samme bjergben nu, og selvom han har gjort det hæderligt på bjergetaperne, er det ikke nok til at være med helt i front. Men lad os se, hvor langt han kommer, hvis han kører stærkest af alle i fladlandet, hvad der trods alt ikke er helt umuligt, selvom Van Aert er svær at matche på dette tidspunkt af en grand tour.

Kan vi tillade os at have forventninger til Jonathan Castroviejo ? Som temporytter er han jo milevidt fa sit tidligere niveau, men selvom det bestemt ikke har været prangende, har det været bedre i år. Han blev nr. 10 i et svagere felt i Dauphiné og nr. 13 på den kuperede rute i Romandit. Sidstnævnte skulle tale for, at det ikke vil gå rasende godt på denne kuperede enkeltstart, men det er svært at komme uden om, at han lige nu klatrer på et uhørt højt niveau. Det bør spille ind på så klatretung en rute som denne, og da han også bør begrænse tabet hæderligt i fladlandet, kunne det give et pænt resultat. Holdkonkurrencen taler i hvert fald for, at han vil give den gas.

Hvad så med Mathieu van der Poel ? Det er bestemt sandsynligt, at han tager sig en fridag, som han før har gjort på enkeltstarter, men som vi så med udbruddet i går, arbejder han lige nu på VM-formen. Da han ikke skal spare sig til onsdag, er det ikke umuligt, at han giver den gas. Han har som bekendt forbedret sine tempoevner enormt, og selvom Belgium Tour viste, at han ikke altid er så stærk som håbet, ved vi også fra de to enkeltstarter i Giroen sidste år tidligere i Touren, at han på sine gode dage er meget stærk. Her er stigningen desværre lidt for stejl og svær, men Van der Poel kan jo trods alt godt køre opad, som han viste på sidste etape i Giroen sidste år. Hans form er dog stadig usikker, men hans kørsel på 12. etape indikerer, at det går den rigtige vej - akkurat som det gælder for de to etaper, han kørte i weekenden helt uden for sit terræn.

Hvad så med den danske mester? Også for Kasper Asgreen er ruten for svær, men vi har i hvert fald set ved DM og i Schweiz, at han begynder at finde sine gamle tempoben. Som vi så med 2. pladsen bag Van Aert i 2021, kan han køre fornemme enkeltstarter sent i en grand tour, og hans deltagelse i udbruddet efter vanvidsstarten på 10. etape indikerer både topform og friskhed. Her klatrede han jo også ganske fornemt, og hvis han har de klatreben med igen i morgen, burde han kunne vinde så megen tid i fladlandet, at han vil kunne lave et ganske hæderligt resultat, selvom det bliver langt fra 2. pladsen fra 2021.

Ruten er naturligvis også for svær for Remi Cavagna , men han har ført overrasket på denne slags enkeltstarter. Vildest var naturligvis hans helt utrolige 8. plads på La Planches des Belles Filles, men han vandt jo også en svært kuperet enkeltstart i Romandiet. I år har han genfundet sine tempoevner efter det svære 2022, der var plaget af et styrt, og han har generelt kørt fremragende. Desværre er der en undtagelse, nemlig på den kuperede enkeltstart i Romandiet, hvor terrænet viste sig for svært. Det vil det også være her, hvis ikke han er i superform, og desværre virker han slet, slet ikke flyvende. Derfor tror jeg mere på en Romandiet-skuffelse end en gentagelse af La Planches des Belles Filles.

En anden tempospecialist, der slet ikke virker flyvende, er Fred Wright . Briten har ellers taget stormskridt mod tempoeliten, senest med det flotte resultat i Dauphiné, og sidste års 8. plads i dette løb vidner om, at han også kan præstere på kuperede ruter sent i grand tours. Desværre er denne betydeligt vanskeligere, og det vil kræve hans bedste klatreben at lave et tilsvarende resultat her. Dem fornemmer jeg bestemt ikke, at han har lige nu, og derfor frygter jeg, at det bliver svært at leve op til det potentiale, han utvivlsomt har.

Jeg er lidt spændt på Lawson Craddock . Amerikaneren burde jo være reddet med på Jayco-bølgen sidste år, men det var kun i Vueltaen, han gjorde det hæderlig. I år har han kun skuffet, og senest var det ret sløjt i Dauphiné. Han er langt fra sit tidligere niveau, men på dette tidspunkt i en grand tour betyder friskhed meget. Gårsdagens nærmest chokerende 4. plads på en bjergetape taler for, at han vil klare stigningen her ganske pænt. Kan han så også finde de tempoevner i fladlandet, som vi ikke har set i nogen tid, er det måske i morgen, han viser, hvorfor han i 2019 blev nr. 6 til VM.

Kan vi have forventninger til Tom Pidcock ? Vi har jo i år i hvert fald lært, at han slet ikke er god på klassiske enkeltstarter. Derfor vil han bløde tid i fladlandet, særligt når vi kombinerer det med, at han også i år åbenlyst har det svært med holdbarheden. Det er dog ikke helt givet, at det er holdbarheden, der halter. Det kan også bare være bjergetaperne, der har været for voldsomme. Denne sidste stigning passer ham jo som fod i hose, og har han de ben, han senest havde i fredags, er der ikke mange, der kører stærkere end ham. Problemet er, at vi ikke ved, om nedturen fortsætter, og uanset hvad vil han tabe alt for meget på etapens første del.

Det er bestemt ikke hverdagskost at nævne Sepp Kuss på en enkeltstart. Helt som ventet var han fremragende på bjergenkeltstarten i Giroen, men dette er jo altså ikke en bjergenkeltstart. Her vil han få sine obligatoriske bøllebank i fladlandet, og spørgsmålet er så, hvad han kan indhente på stigningen. Han vil kunne indhente en del, men slet ikke nok til et absolut topresultat som i Giroen. Det skaber også usikkerhed, at han jo styrtede i går, hvor han skuffede lidt på sidste stigning, og det kan måske også få ham til at spare sig lidt til den vigtige dag onsdag, hvor han bliver helt, helt afgørende, selvom hans gode klassement taler for, at han nok ikke bare ruller igennem, som han normalt ville gøre det.

I gamle dage havde Michal Kwiatkowski været topkandidat til denne etape, men sådan er det bestemt ikke længere. Tempoevnerne er slet ikke, hvad de var, som vi senest så det i Schweiz, men helt elendigt er det trods alt ikke. Han var jo i dette løb genfundet et niveau, vi ikke har set længe, og han bør i hvert fald drage betydelig fordel af stigningen. Grundet holdkonkurrencen kører han formentlig også fuld gas, og har han de ben, han havde i fredags, bør han kunne lave et ganske hæderligt resultat.

Er det også nu, vi skal se livstegn fra Bob Jungels ? Jeg tror ikke for alvor på det, men han ser endelig ud til at finde bare lidt form. Han har klaret weekenden ganske flot, og denne type enkeltstart burde passe ham fint, selvom stigningen er lidt for stejl. Sidste år genfandt han jo sine gamle tempoevner, og selvom vi ikke har set dem i år, kan man håbe, at det bare handler om, at han først nu er ved at finde lidt af formen efer sin megen sygdom. Kan han det, kan han jo i hvert fald lukrere på, at Bora synes at have forbedret deres materiel ganske markant i år. Det er dog også muligt og sandsynligt, at han sparer sig til onsdag, der er vigtig for Hindley.

Det har været nedslående at se, at David Gaudu slet ikke viser tegn på fremgang i denne disciplin. Senest var det meget sløjt i Dauphiné, og heller ikke i Touren sidste år, hvor han var meget bedre end i år, gik det godt. Han blev blot nr. 26, men på denne mere kuperede rute bør hans klatreevner føre ham længere. Han kørte jo faktisk også en god Dauphiné-enkeltstart, inden han eksploderede, og kan han gøre det igen, kan det gå hæderligt. Problemet er også, at han jo i dette løb ikke har fundet sine bedste ben, men hans stærke comeback i går giver dog et håb om bedring.

Kan vi regne med et resultat fra Thibaut Pinot ? Han kørte jo som bekendt en forrygende bjergenkeltstart i Giroen, men det var som bekendt en anden type enkeltstart, der alene handlede om klatreevner. Her skal han bruge de tempoevner, han desværre slet ikke har længere, og derudover er det også ret tydeligt, at han er ganske langt fra Giro-formen. Det er også ret sandsynligt, at han sparer sig til et udbrud onsdag, men han ligger også så hæderligt i klassementet, at det vil være dumt bare at sidde helt op. Man ved jo trods alt aldrig, om man via udbrud senere kan bevæge sig ind i top 10.

Kan Wout Poels vise lidt af fordums tempostyrke? Han har ikke kørt én eneste god enkeltstart siden bjergenkeltstarten i Schweiz i 2021, hvor han blev en beskeden nr. 11, men i sin storhedstid kørte han af og til endda også fremragende kuperede enkeltstarter. Noget af nedturen skyldes utvivlsomt det generelt aftagende niveau, men noget skyldes også Bahrains materiel, der som nævnt ovenfor er forbedret markant. Vi så jo i går, at de velkendte tredjeugesben er ved at melde sig, og grundet holdkonkurrencen må man antage, at han giver den gas. Så må vi se, om han også kan rejse sig lidt i en disciplin, han altid har været meget svingende i.

Endelig er der Nils Politt . Al logik tilsiger, at ruten er alt, alt for svær, men jeg har været mundlam over at se, hvor godt han har klaret i den anden uge. Han synes i skræmmende god form lige nu, og det skal kombineres med, at han har draget fordel af Boras materiel i år. Det har været svingende, særligt med skuffelsen i Dauphiné, men han vandt til gengæld også sit første tyske mesterskab. Feltet var bestemt ikke skræmmende, og jeg regner derfor slet ikke med noget stort resultat, men jeg er lidt spændt på at se, hvad han kan med sin nuværende form - hvis altså han giver den gas.

Både Jumbo og UAE har en masse gode temporyttere, men Pogacar har klart sagt, at de kun er to, der ikke sparer sig, og hos Jumbo er der højst tre, der kan ventes ikke at tage den med ro. Mattias Skjelmose burde være topkandidat, men han har klart signaleret, at dette er hviledag. Ion Izagirre kunne efter Schweiz godt rejse sig lidt på denne rute, men jeg vil forvente, at han sparer sig. Anthony Perez plejer at give den gas og gør det ofte pænt, men helt fremme kan han ikke være. Det kan Harold Tejada heller ikke, men som vi så i Romandiet, kan han på en rute som denne gøre det godt, hvis han giver den gas. Det bude Alberto Bettiol også kunne, men han synes slet ikke at have formen. Ruten kunne passe til Omar Fraile , men han har slet ikke kørt de enkeltstarter, han gjorde i 2021 hos Astana. Simon Geschke genfandt nogle tempotakter i Schweiz og er stadig god på kuperede ruter, men han har trods fremgang ikke vist overbevisende form. Felix Gall vil have fordel af bakken, men hans chokerende enkeltstarter i Schweiz viser, at han vil tabe alt, alt for meget tid i fladlandet, og det samme gælder for Emanuel Buchmann, Jack Haig, Chris Harper, Mikel Landa og Guillaume Martin . Neilson Powless er træt og vil helt sikkert spare sig til bjergtrøjejagt onsdag, og jeg vil også forvente, at Matteo Jorgenson , der var så god i Romandiet på en kuperet rute, Julian Alaphilippe, Alexey Lutsenko, Alex Aranburu, Dylan Teuns, Matej Mohoric, Victor Campenaerts , der helt har droppet disciplinen, Søren Kragh , der ligeledes har skippet fokus på disciplinen , og Ben O’Connor , der ellers kørte sit livs enkeltstart i Dauphiné, alle sparer sg. Magnus Cort har slet ikke fundet sine tempoben i år, og det har heller ikke Pierre Latour , der heller ikke synes på toppen. Søren Wærenskjold vandt i Belgien, men denne rute bør altså være for hård, som det også gælder for Yves Lampaert, Nikias Arndt, Mads Pedersen, Alex Kirsch, Alexis Renard, Alex Edmondson, Nils Eekhoff, Frederik Frison, Florian Vermeersch, Cees Bol og Valentn Ferron . Endelig er Gianni Moscon, Andrey Amador, Rui Costa, Gorka Izagirre og Edvald Boasson Hagen i dag helt uden fordums tempoevner, og Hugo Houle har ikke kørt gode enkeltstarter i år, mens Tony Gallopin virker meget træt.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at risikoen for tordenbyger desværre truer med at få en indflydelse på resultatet.

OPDATERING: Det er bekræftet, at Van Aert ikke sparer sig, men som ventet går efter et resultat.

OPDATERING 2: Poels tager den med ro på enkeltstarten.

Feltet.dks vinderbud: Jonas Vingegaard

Øvrige vinderkandidater: Tadej Pogacar, Wout van Aert

Outsidere: Adam Yates, Carlos Rodriguez, Simon Yates, Nelson Oliveira, Jai Hindley

Jokers: Pello Bilbao, Stefan Küng, Jonathan Castroviejo, Mathieu van der Poel, Kasper Asgreen, Remi Cavagna, Fred Wright, Lawson Craddock, Tom Pidcock, Sepp Kuss, Michal Kwiatkowski, Bob Jungels, David Gaudu, Thibaut Pinot, Wout Poels, Nils Politt

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Chris Froomes sejr fra enkeltstarten i 2016 , hvor man startede med de sidste 11,6 km af denne etape.

Starttiderne findes under liveopdateringen.

Stjernernes betydning:

Minut for minut: Da Vingegaard lukkede Tour-sejren

Tour de France-analyse: Så virkede planen nok alligevel

Starttider: 16. etape af Tour de France

Skuffet Alaphilippe: Jeg har det svært

Vingegaard viser arbejdet bag ny enkelstartsdragt

Lige nu I dag 7 dage

SØG I NYHEDER

Okolo Slovenska (2.1) 26/06-30/06

Tour de France (2.UWT) 29/06-21/07

Tour of Austria (2.1) 02/07-07/07

LØBSKALENDER

Resultater Kalender Sejre

MERE STATISTIK

WorldTour Pro Konti Konti

SE ALLE HOLD

+45 5155 8966

[email protected]

9800 HJØRRING

[email protected]

ANNONCERING PÅ FELTET.DK »

VILKÅR OG BETINGELSER »

HOLDET BAG FELTET.DK »

SPIL MED OMTANKE »

COOKIEINDSTILLINGER

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

Brugerundersøgelse

I samarbejde med feltet.dk har Tryg lavet en brugerundersøgelse

Derfor håber vi, at du vil deltage i denne brugerundersøgelse.

Få et gratis Tour de France managerhold til dem, der deltager.

Parcours du Tour de France 2024, étape par étape

Le tour de france 2024 (29 juin-21 juillet), qui s'élancera de florence en italie pour s'achever à nice, s'annonce riche en surprises avec l'ascension du galibier dès le quatrième jour, des chemins blancs à troyes, un record d'altitude à la cime de la bonette et un contre-la-montre explosif en guise de dernière étape....

Conséquence de la tenue des Jeux Olympiques à Paris, le Tour de France ne s'achèvera pas dans la capitale pour la première fois de son histoire en 2024. C'est donc à Nice que se déroulera l'épilogue de cette 111e édition (29 juin-21 juillet), où Jonas Vingegaard tentera de décrocher un troisième maillot jaune d'affilée . Le Danois, comme son rival Tadej Pogacar (deuxième en 2022 et 2023) ou le phénomène Remco Evenepoel, espéré au départ de l'épreuve pour la toute première fois, aura fort à faire au vu du tracé concocté par les organisateurs de la Grande Boucle. Cette 111e édition, qui s'élancera d'Italie par une étape exceptionnellement difficile autour de Florence, franchira en effet les Alpes dans la foulée, obligeant les favoris à se montrer dès le 4e jour dans les terribles pentes du Galibier, puis lors du chrono individuel de 25 km prévu lors de la 7e étape, ou des chemins blancs qu'ils traverseront autour de Troyes deux jours plus tard.

Et cela ne sera qu'un début puisque ce Tour totalisera plus de 52 000 mètres de dénivelé positif au total, répartis dans quatre massifs : les Apennins en Italie, les Alpes, le Massif central et les Pyrénées, bien sûr, où seront jugées deux arrivées en altitude, à Saint-Lary-Soulan après l'ascension du Tourmalet, et au Plateau de Beille en deuxième semaine.

Mais la hiérarchie ne sera alors pas définitivement figée, loin de là, puisqu'un final de très haut vol est prévu dans les Alpes, avec deux étapes (19e et 20e) étourdissantes. Le vendredi, le peloton franchira trois fois la barre des 2000 mètres, dont la cime de la Bonette (2802m), toit absolu du Tour. Le samedi, il enchaînera les cols de Turini, de la Colmiane et de la Couillole. Et si cela ne suffit pas à départager pour de bon les favoris, un ultime chrono de 34 km comprenant l'ascension du col d'Eze viendra conclure l'épreuve en lieu et place du traditionnel sprint des Champs-Élysées.

1re étape (29 juin) : Florence - Rimini (206 km)

Avec 3600 m de dénivelé positif, il s'agira de la première journée la plus exigeante que le Tour ait connu dans son histoire moderne. Après Florence, cité d'origine de la Renaissance et ville-étape de l'épreuve pour la toute première fois, le peloton va sillonner les reliefs de Toscane et d'Émilie-Romagne et offrir aux favoris une mise en bouche spectaculaire. Sept côtes y seront répertoriées, dont celle de Saint-Marin (7,1 km à 4,8 %) qui permettra au Tour de visiter un 13e pays étranger.

2e étape (30 juin) : Cesenatico - Bologne (200 km)

L'étape s'élancera de la ville natale de Marco Pantani, vainqueur du Tour 1998, tragiquement décédé six ans plus tard. Elle traversera ensuite la région d'Émilie-Romagne, dont Imola et son circuit automobile, théâtre du premier sacre mondial de Julian Alaphilippe en 2020, et devrait sacrer un autre grand puncheur puisque l'emblématique côte de San Luca (1,9 km à 10,6 %), qui sera franchie à deux reprises dans les 30 derniers kilomètres, se présente comme son juge de paix.

3e étape (1er juillet) : Plaisance - Turin (229 km)

Le premier grand rendez-vous des sprinteurs. Malgré trois petites côtes réparties sur 229 kilomètres, la plus longue étape du Tour de France 2024 qui permettra notamment de visiter Tortone, lieu de décès du grand Fausto Coppi, devrait en effet sourire aux coureurs les plus rapides du peloton à Turin.

4e étape (2 juillet) : Pinerolo - Valloire (138 km)

En 2023, le peloton du Tour avait attaqué la haute montagne au 5e jour de course. Il sera encore plus précoce en 2024 puisqu'il entamera les Alpes dès la 4e étape, et pas de n'importe quelle manière puisque les cadors livreront bataille dans l'interminable montée vers Sestrières (39,9 km à 3,7 %), dans le col de Montgenèvre (8,3 km à 5,9 %) qui les feront basculer côté français, puis dans les pentes du Galibier (23 km à 5,1 %) et son sommet à 2642m d'altitude, avant de redescendre vers Valloire.

5e étape (3 juillet) : Saint-Jean-de-Maurienne - Saint-Vulbas (177 km)

La dernière fois qu'une étape du Tour de France était partie de Saint-Jean-de-Maurienne, celle-ci n'avait pu aller à son terme : c'était en 2019, un orage avait éclaté au-dessus de Tignes et un glissement de terrain avait bloqué le peloton à deux jours de l'arrivée à Paris. Les risques de perturbation seront moins grands en 2024 : malgré la côte de l'Huis à 34 km de l'arrivée à Saint-Vulbas, le profil de cette 5e étape sera majoritairement plat et devrait de nouveau convenir aux sprinteurs.

6e étape (4 juillet) : Mâcon - Dijon (163 km)

Le Tour poursuit sa remontée vers le Nord et les sprinteurs leur possible moisson : comme la veille, il sera en effet difficile pour une échappée de piéger le peloton dans les vignes de la côte chalonnaise, sur la route de Dijon, où un sprint massif est attendu sur une ultime ligne droite de 800m.

7e étape (5 juillet) : Nuits-Saint-Georges - Gevrey-Chambertin (25 km, clm)

C'est au coeur du vignoble bourguignon que s'achèvera le premier des deux chronos individuels de cette 111e édition. Les deux premiers tiers du tracé se dérouleront eux en forêt et ne présenteront aucune difficulté majeure. Dans le final, la côte de Curtil-Vergy (1,6 km à 6,1 %) ne devrait pas suffire à creuser d'énormes écarts entre les cadors à Gevrey-Chambertin.

8e étape (6 juillet) : Semur-en-Auxois - Colombey-les-deux-Églises (176 km)

Après un enchaînement de cinq ascensions classées pendant les deux premiers tiers de l'étape, les coureurs retrouveront un profil plus plat dans le final. Une étape où les baroudeurs devront se battre face aux équipes des sprinteurs dans les trois derniers kilomètres, en léger faux plat montant, jusqu'à Colombey-les-deux-Églises, lieu de villégiature du général de Gaulle, que le peloton avait respectueusement salué en mettant le pied à terre lors d'un passage devenu célèbre en 1960.

9e étape (7 juillet) : Troyes - Troyes (199 km)

La préfecture de l'Aube a beau être le lieu de départ et d'arrivée de cette 9e étape, elle n'en sera pas la star puisque 14 chemins blancs se présenteront ce jour-là sous les roues des coureurs du Tour, dont 6 dans la partie finale, pour un total de 32 kilomètres dans la poussière qui promettent d'être spectaculaires. Les incidents techniques, crevaisons et autres défaillances devraient jalonner cette journée façon Strade Bianche ou Paris-Tours, qui viendra clôturer la première semaine de course.

10e étape (9 juillet) : Orléans - Saint-Amand-Montrond (187 km)

Au lendemain de la première journée de repos à Orléans, le peloton pourrait être désagréablement surpris si le vent se met à souffler : les routes seront en effet exposées au vent et les risques de bordures importants dans les 30 derniers kilomètres. Il y a dix ans, la dernière étape du Tour s'étant achevée à Saint-Amand-Montrond s'était ainsi transformée en véritable festival de bordures...

11e étape (10 juillet) : Évaux-les-Bains - Le Lioran (211 km)

La seule étape du Tour 2024 dans le Massif central s'annonce superbe. Après 150 km accidentés où les coureurs seront constamment en prise, le dernier quart du parcours comporte quatre ascensions : le col de Néronne (3,8 km à 9,1 %) le Puy Mary Pas de Peyrol (5,4 km à 8,1 %), le col de Pertus (4,4 km à 7,9 %) et le col du Font de Cère (3,3 km à 5,8 %), dont le sommet est situé à moins de trois kilomètres de l'arrivée au Lioran.

12e étape (11 juillet) : Aurillac - Villeneuve-sur-Lot (204 km)

Une jolie étape de transition qui verra notamment les coureurs monter vers Rocamadour, dans le sens inverse du chrono proposé en 2022, où Jonas Vingegaard avait entériné son premier sacre sur le Tour. Les baroudeurs chercheront à prendre un maximum d'avance dans la première partie du parcours, vallonné en permanence, avant que les formations des sprinteurs ne s'organisent dans une seconde moitié plus propice à un rapprochement.

13e étape (12 juillet) : Agen - Pau (171 km)

Ce n'est pas un match de rugby mais bien l'intitulé de la 13e étape du Tour de France, qui déposera le peloton dans l'incontournable cité de Pau, au pied des Pyrénées. Une chance de plus pour les sprinteurs, même si le final offrira un terrain vallonné dans les côtes de Blachon ou de Simacourbe, ce qui devrait perturber l'organisation des trains.

14e étape (13 juillet) : Pau - Saint-Lary-Soulan (152 km)

Qui dit départ d'étape à Pau dit belle étape pyrénéenne - et accessoirement victoire de Tadej Pogacar, vainqueur à Laruns en 2020 et Luz-Ardiden en 2021. Le Slovène serait une nouvelle fois sur un terrain à sa convenance puisque les 80 derniers kilomètres de cette journée dynamique comporteront trois ascensions de haute volée : le mythique col du Tourmalet (19 km à 7,4 %), la Hourquette d'Ancizan (8,2 km à 5,1 %) et la montée au Plat d'Adet (10,6 km à 7,9 %) où sera jugée l'arrivée.

15e étape (14 juillet) : Loudenvielle - Plateau de Beille (198 km)

Comme le veut la tradition, le jour de fête nationale sera aussi un jour de grande étape de montagne avec 4850 mètres de dénivelé positif sur près de 200 kilomètres au programme. Si les hostilités sont lancées de loin, ce troisième dimanche du Tour pourrait s'avérer grandiose. Le départ en côte, dans le col de Peyresourde, va immédiatement faire exploser le peloton qui devra encore escalader le col de Menté (9,3 km à 9,1 %), le col de Portet-d'Aspet (4,3 km à 9,7 %), puis dans le dernier tiers de l'étape le col d'Agnés (10 km à 8,2 %) et le Plateau de Beille (15,8 km à 7,9 %).

16e étape (16 juillet) : Gruissan - Nîmes (187 km)

Puisqu'il s'agira là probablement de leur toute dernière chance de lever les bras, les sprinteurs ne voudront pas se rater et contrôleront sévèrement les éventuels fuyards qui partiront le long du littoral narbonnais. Malgré la montée du pic Saint-Loup, on image donc mal un baroudeur s'imposer à Nîmes... à moins que le mistral, qui a tendance à souffler dans tous les sens à cette période de l'année, ne décide de s'en mêler...

17e étape (17 juillet) : Saint-Paul-Trois-Châteaux - Superdévoluy (178 km)

Une belle étape pour un beau groupe d'échappés sur la route des Alpes du Sud. Après une première partie sans difficulté dans la Drôme, une belle explication pourrait avoir lieu dans les 40 derniers kilomètres du jour, où s'enchaîneront le col Bayard (6,8 km à 7,3 %) et l'éprouvant col du Noyer (7,5 km à 8,4 %), lequel précédera l'arrivée finale au sommet de la côte de Superdévoluy (3,8 km à 5,9 %).

18e étape (18 juillet) : Gap - Barcelonnette (179 km)

Il semble peu probable qu'un sprinteur parvienne à survivre au terrain accidenté qu'offre la dernière étape « humaine » de cette 111e édition du Tour. La côte de Saint-Apollinaire et celle des Demoiselles Coiffées, dans le final, devraient notamment permettre aux attaquants les plus en jambes de se détacher avant Barcelonnette, ville-arrivée inédite sur l'épreuve.

19e étape (19 juillet) : Embrun - Isola 2000 (145 km)

En l'espace de deux jours, le peloton va avaler 9200m de dénivelé positif en un peu moins de 280 kilomètres... Premier épisode avec cette étape de (très) haute montagne qui obligera les coureurs à franchir le seuil des 2000 mètres à trois reprises. Au sommet du col de Vars (18,8 km à 5,7 %) d'abord, puis à la cime de la Bonette (22,9 km à 6,9 %), sur la route asphaltée la plus haute de France (2802m, toit absolu du Tour) d'où le panorama est exceptionnel, avant une dernière montée décisive vers la station d'Isola 2000 (16,1 km à 7,1 %).

20e étape (20 juillet) : Nice - Col de la Couillole (133 km)

Le festival d'ascensions se poursuit le lendemain avec des cols bien connus des favoris de Paris-Nice. Sauf qu'ils seront là tous rassemblés en une seule et même après-midi de vélo : le col de Braus (10 km à 6,6 %), le col de Turini (20,7 km à 5,7 %), le col de la Colmiane (7,5 km à 7,1 %) et enfin le col de la Couillole (15,7 km à 7,1 %), où Tadej Pogacar avait régné en mars dernier sur la Course au soleil. Le tout presque sans aucun répit. Si la bagarre s'enclenche tôt, les dégâts seront immenses.

21e étape (21 juillet) : Monaco - Nice (34 km, clm)

Le dernier feu d'artifice de ce Tour singulier aura pour cadre la Côte d'Azur avec un contre-la-montre explosif qui partira de Monaco, gravira La Turbie (8,1 km à 5,6 %) puis le col d'Èze (1,6 km à 8,1 %) avant de replonger vers Nice, où l'ultime ligne d'arrivée sera tracée place Masséna. La dernière fois que la Grande Boucle s'était achevée par un chrono, Laurent Fignon avait été dépossédé de son Maillot Jaune par Greg Lemond pour huit petites secondes...

Paret-Peintre : « Du spectacle jusqu'au bout »

• Sportsresultater

Privatlivsindstillinger

• TV 2 privatlivspolitik
• Cookie-indstillinger

Her er alle danske etapesejre i Tour de France

Her får du overblikket over alle 28 danske etapesejre i verdens største cykelløb.

Kasper Asgreen blev den tredje dansker til at vinde en etapesejr i årets Tour de France.

Den flotte etapesejr på 18. etape bliver historiens 28. danske etapesejr.

Få overblikket over dem her:

Danske etapesejre i Tour de France

Mogens frey.

Danmarks første etapesejr var en af de kontroversielle af slagsen. Mogens Frey var alene i udbrud sammen med sin kaptajn, Joaquim Agostinho, og de fleste folk forventede, at holdets kaptajn naturligvis ville få sejren og nogle vigtige bonussekunder. Men Frey ville det anderledes og forsøgte at spurte fra Agostinho. Portugiseren så sig nødsaget til at holde Freys styr, så han selv kunne cykle først over stregen. Det var dog så tydeligt, at der var foregået en ulovlighed, så Agostinho blev diskvalificeret af løbsjuryen, og Frey fik tilkendt sejren.

Kim Andersen

Kim Andersen stod for den anden danske etapesejr i Tour de France og den første uden hjælp fra en jury. Sejren kom i hus efter en spurt, hvor han slog Pedro Delgado.

Tidligere i løbet havde Kim Andersen som den første dansker kørt i den gule trøje. Den nåede han at forsvare i seks dage.

Jørgen V. Pedersen

Jørgen V. Pedersen var kommet afsted i et udbrud sammen med tre andre, og på målstregen slog han hollandske Johan Lammerts i spurten. Året efter lykkedes det ham at erobre førertrøjen og beholde den i fem dage.

Johnny Weltz

I sin debut i Tour de France lykkedes det Johnny Weltz at vinde en etape, da han snød den forsvarende Fléche-Wallonne-mester, Rolf Gölz, som han var i udbrud med.

Jesper Skibby

Få måneder efter at Jesper Skibby pådrog sig et dobbelt kraniebrud i et styrt, lavede han et suverænt comeback, da han med et angreb i slutningen af etapen snød sprintere som Mario Cipollini og Wilfried Nelissen for sejren.

Bjarne Riis

Bjarne Riis fik sit gennembrud som cykelrytter på Ariostea-holdet. Især med etapesejren på den bjergrige 7. etape, hvor han i spurten slog Johan Museeuw og Max Sciandri.

Bo Hamburger

Bo Hamburger begyndte et stort dansk Tour-år, da han slog Kelmes Ángel Yesid Camargo i spurten efterfulgt af Festinas Luc Leblanc og Telekoms Rolf Aldag, der udgjorde resten af udbruddet.

Bjarne Riis viste prøver på sin store angrebslyst, der for alvor skulle give konkurrenterne problemer nogle år senere. På en 223 kilometer lang bjergetape kørte Riis fra sin udbrydergruppe og endte med at vinde med ni sekunder foran feltet.

Rolf Sørensen

På etapen til Montpellier var Rolf Sørensen kommet i et udbrud med ONCE-rytteren Neil Stephens. Med få meter tilbage sprintede han forbi australieren og sikrede sig dermed sin første Tour de France-sejr og en dansk etapesejr for anden dag i træk.

I den røde danske mesterskabstrøje angreb Bjarne Riis, og ingen kunne følge med danskeren på bjergetapen. Det resulterede i en etapesejr og en gul trøje med 40 sekunders forspring.

Rolf Sørensen viste endnu engang sine kvaliteter i at snyde sine udbrudskollegaer, da han fik kastet sin cykel bedst rundt i en teknisk svær afslutning i målbyen Superbesse og slog Luc Leblanc, Richard Virenque og Orlando Rodrigues fra udbruddet.

Sejren på 16. etape i 1996 er en af Bjarne Riis' mest ikoniske sejre. Efter at have set sine konkurrenter dybt i øjnene valgte Riis selv at angribe på vej op mod målet på stigningen Hautacam. Riis vandt etapen med et minut ned til Richard Virenque, mens den femdobbelte forsvarende Tour-vinder, Miguel Indurain, først kom i mål to og et halvt minut efter.

Over 200 kilometer nåede Jakob Piil at være i udbrud, da han vandt sin eneste etapesejr i Tour de France. Med 18 kilometer tilbage af etapen stak han sammen med Fabio Sacchi af fra den resterende udbrydergruppe, inden han i spurten slog italieneren med en cykellængde.

Michael Rasmussen

Michael Rasmussen tog et stort skridt op i klassementet, da han vandt 9. etape i Mulhouse. Inden den katastrofale sidste enkeltstart i løbet lå han til at få en podieplads. I stedet endte han med at slutte som nummer syv.

Michael Rasmussen vandt nok engang det, som skulle gå hen og blive en klassisk Michael Rasmussen-sejr. Et langt soloridt på en bjergetape, der endte med etapesejr. Igen vandt han bjergtrøjen det år.

Michael Rasmussen vandt både etapen, bjergtrøjen og den gule trøje denne dag. Han sendte dermed for alvor et signal om, at han ikke blot ville nøjes med en bjergtrøje dette år.

Da Michael Rasmussen cyklede over målstregen på 16. etape i 2007, lignede det en ny dansk Tour-sejr. Men den efterfølgende nat blev tæppet trukket væk under Rasmussen, da Rabobank hev ham ud af løbet på grund af rod med whereabouts .

Nicki Sørensen

Efter alene at have indhentet en udbrydergruppe stak Nicki Sørensen afsted. Først med Sylvain Calzati på hjul og sidenhen alene, hvilket i finalen gav ham god tid til at strække armene i vejret og fejre sin mandfolkepræstation med en sejr.

Magnus Cort

Magnus Cort var sammen med Michael Valgren i et stort udbrud på en kuperet etape. Sprinteren formåede at sidde med over en kategori 1-stigning, og med syv kilometer tilbage af etapen slap han væk med to andre ryttere. I finalen vandt han overbevisende spurten.

Søren Kragh Andersen

I en hektisk afslutning på 14. etape var der flere angreb til sidst. I et kort moment var der stilstand i feltet, og det udnyttede Søren Kragh Andersen til at køre væk fra feltet med tre kilometer til mål. Danskeren var efterfølgende stærk nok til at holde et jagtende felt bag sig, og han kørte alene over målstregen. Holdkammeraten Casper Pedersen blev endda nummer fem på etapen.

På 19. etape gjorde Søren Kragh det igen. Han sad med en mindre gruppe, der var stukket fra feltet. Med 15 kilometer til mål angreb han, og de så ham aldrig igen. Dermed sikrede Kragh sig sin anden etapesejr i Tour de France. Han blev samtidig den blot tredje dansker til at vinde to etaper i samme Tour. Før ham har også Bjarne Riis (1996) og Michael Rasmussen (2007) gjort det.

Fire år efter sin første Tour de France-sejr kom nummer to til Magnus Cort. Han ramte det afgørende udbrud på den kuperede etape til Megeve, som sluttede med en lang stigning. Det så længe ud, som om han blev sat afgørende af mod slutningen, men da de forreste ryttere begyndte at tænke taktisk, kom Cort stærkt tilbage og slog Nick Schultz.

Jonas Vingegaard

Dagen efter Magnus Corts flotte sejre, trumfede Jonas Vingegaard den på en af nyere tids mest underholdende etaper, der endte på toppen af Col du Granon.

Da danskeren angreb, kunne ingen følge ham. Heller ikke Tadej Pogacar, der gik kold og tabte 2 minutter og 51 sekunder. Inden etapen var han 39 sekunder efter sloveneren. Det betød, at Vingegaard kom i gult.

Det var Jumbo-Visma-danskerens første etapesejr i Tour de France.

Mads Pedersen

Mads Pedersen havde tidligere været tæt på en etapesejr i Tour de France, men på 13. etape i 2022-udgaven af verdens største cykelløb lykkedes det.

Danskeren var en del af udbruddet på etapen, og umiddelbart efter feltet opgav at hente Mads Pedersen og de øvrige udbrydere, angreb danskeren.

Kun Hugo Houle (Israel - Premier Tech) og Fred Wright (Bahrain Victorious) kunne følge Mads Pedersen, men da de tre ryttere nærmede sig målstregen, gav den 26-årige dansker dem baghjul.

Danmarks tredje etapesejr på fire dage.

På Tourens sidste bjergetape kørte Jonas Vingegaard alene i mål på Hautacam. 

Dermed blev han historiens tredje rytter, der vandt på Hautacam i den gule førertrøje. Ud over Bjarne Riis (1996), der efterfølgende har indrømmet brug af doping, har Vincenzo Nibali  (2014) også vundet i gult på Hautacam. 

Fælles for dem alle er, at de med sejrene skabte endnu mere afstand til forfølgerne i klassementet. 

Derudover kan Jonas Vingegaard glæde sig over, at han med sejren skriver dansk Tour-historie. Det er nemlig første gang, Danmark er noteret for fire etapesejre i samme Tour de France. 

Mads Pedersen var på forhånd blandt favoritterne til at tage sejren, da etapens afslutning var en kuperet en af slagsen. 

Flere hårdføre sprintere var dog med, da det hele skulle afgøres. Derfor var det påkrævet, at danskeren skulle fyre en af karrierens bedste spurter af på de sidste meter. 

Det gjorde han, og dermed vandt den tidligere verdensmester 8. etape foran store navne som Jasper Philipsen og Wout van Aert. 

Jonas Vingegaard førte Tour de France med 10 sekunder ned til Tadej Pogacar inden 16. etapes enkeltstart.

Da den var færdig, havde han smadret alle og førte nu Touren med 1 minut og 48 sekunder.

Top-3 på etapen:

• Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma)
• Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) +1.38
• Wout van Aert (Jumbo-Visma) +2.51
• Kasper Asgreen

Kasper Asgreen snød alle sprinterne, da han på 18. etape var den stærkeste fra udbruddet.

Dermed tog han karrierens første Tour de France-etapesejr. Han havde to andenpladser inden.

• Pascal Eenkhoorn
• Jonas Abrahamsen